Juval Aviv var en israelsk agent, hvorpå filmen “Munich” er baseret. Han var Golda Meirs livvagt og hun udpegede ham til at opspore og bringe retfærdighed til de palestinænsiske terrorister som tog tsraelske atleter som gidsler og dræbte dem under de Olympiske Lege i München.

Ved et foredrag i New York City delte han informationer som enhver amerikaner bør vide — men som den amerikanske regering ikke har delt med befolkningen

Han forudsagde bomberne i Londons undergrundsbane på Bill O’Reillys show på Fox News og offentligtgjorde at det ville ske i løbet af en uge. På pågældende tidspunkt grinte O’Reilly og latterliggjorde ham ved at invitere ham tilbage til showet ugen efter. Uheldigvis inden ugen var omme havde terroristangrebet fundet sted.

Juval Aviv videregav informationer (som han havde samlet i Israel og Mellemøsten) til Bush administrationen vedrørende 11. September, en måned før det indtraf. Hans rapport gjorde eksplicit rede for at der ville blive benyttet fly som bomber og målet ville være højt profilerede bygninger og monumenter. Kongressen har siden hen hyret ham som sikkerhedskonsulent.

For hans fremtidige forudsigelser. Han forudsiger at det næste terroristangreb på USA vil ske indenfor de næste par måneder.

Glem flykapringer, som han siger terrorister vil aldrig forsøge at kapre et fly igen da de ved at passagererne ombord ikke roligt vil gå i døden igen. Aviv mener at vores lufthavnssikkerhed er en vittighed — at vi har været reaktionære istedet for proaktive i at udvikle strategier som virkeligt er effektive.

For eksempel

1. Vores lufthavns teknologi er gammeldags. Vi leder efter metal, og de nye eksplosiver er lavet af plastik.
2. Han taler om hvorledes en idiot prøvede at sætte ild til sine sko. På grund af dette, skal alle passagerer tage deres sko af. En gruppe idioter prøvede at bringe flydende eksplosiver ombord. Nu kan vi ikke tage væsker ombord. Nu venter han blot på at en selvmordskandidat hælder flydende eksplosiver på sine underbukser; hvorefter vi alle må rejse nøgne!

Enhver strategi som vi har er reaktionær

3. Vi fokuserer på sikkerhed når folk er på vej til gaten.

Aviv fortæller at hvis en terrorist vil agribe lufthavne i fremtiden, vil de angribe køerne i lufthavnens forhaller når passagererne checker ind. Det vil være nemt for nogen at tage to kufferter med eksplosiver, vandre op til en travl check-in skranke, bede personen ved siden af dem om at kigge efter deres kufferter et øjeblik medens de går på toilettet eller får noget at drikke, og derefter detonere kufferterne før sikkerhedschecket bliver indvolveret. I Israel bliver baggage checket før passagererne overhovedet kommer ind i lufthavnen.

Aviv fortæller at det næste terroristangreb i Amerika er forestående og det vil omfatte både selvmordsbombere og ikke-selvmordsbombere på steder hvor større grupper af mennesker forsamles (f.eks. Disneyland, Las Vegas casinos, storbyer (New York, San Francisco, Chicago, etc.) og også omfatte indkøbscentre, subways i myldretiden, togstationer, etc. samt denne gang tillige landområder i Amerika (Wyoming, Montana, etc.).

Angrebet vil være kendetegnet ved samtidige detonationer rundt om i landet (terrorister elsker at gøre et stort indtryk), i mindste 5-8 byer samt landområder.

Aviv fortæller at terroristerne ikke behøver at anvende selvmordsbombere i mange af de større byer, da de steder som MGM Grand i Las Vegas simpelthent kan få deres bil, pakket med eksplosiver, parkeret af en parkeringstjener, og blot vandre væk.

Aviv fortæller yderligere at alt dette er velkendt i efterretningskredse, men at USAs regering ikke ønsker at ‘alarmere Amerikanske borgere’ med disse fakta. Verden er hurtigt ved at blive ‘et anderledes sted’ og emner som ‘Global opvarmning’ og politisk korrekthed vil blive yderst irrelevant.

På den positive side, anfører han at amerikanerne ikke behøver at være bekymrede over at blive udsat for kernevåben. Aviv siger at terroristerne som ønsker at ødelægge Amerika ikke vil anvende avancerede våben. De foretrækker at bruge selvmord som en frontlinie tilgangsvej. Det er billigt, det er nemt, det er effektivt og de har en uendelig mængde af unge militante som er mere end villige til at ‘møde deres skæbne’.

han fortæller også at den næste generation af terrorister, som Amerika bør være bekymrede over, ikke kommer udefra. Men istedet er “homegrown”, som har gået på og blevet uddannet på vores egne skoler og universiteter i USA. Han anbefaler at holde øje med ‘studenter’ som jævnligt rejser frem og tilbage til Mellemøsten. Disse unge terrorister vil være de mest farlige, da de kender vores sprog og fuldt ud forstår amerikanernes vaner; men at amerikanerne ikke ved/forstår nogetsomhelst om dem.

Aviv siger, som et folk er amerikanerne uvidende og uuddannede omkring de terroristtrusler som de uungåeligt vil møde. Amerika har stadig kun en håndfuld arabisk og farsi talende folk i deres efterretningsnetværk, og Aviv gør opmærksom på at det er kritisk at dette ændres hurtigt.

Så hvad kan Amerika gøre for at beskytte sig selv? Fra et efterretningssynspunkt siger Aviv at USA er nødt til at stoppe med at være afhængig af satelitter og teknologi for at få efterretninger. Istedet er det nødvendigt at følge Israels, Irlands og Englands førstehånds-erfaringer med menneskelige efterretninger, både hvad angår infiltration, men også at lægge mærke til og have tillid til at ‘vågne’ borgere vil hjælpe. Det er nødvendigt at engagere og uddanne amerikanerne som borgere; men USAs regering fortsætter med at behandle deres borgere som ‘babyer’. regeringen tror at borgerne ‘ikke kan klare sandheden’ og er bekymrede over at de går i panik hvis de forstod terrorismens realiteter. Aviv siger at dette er en fatal fejltagelse.

Aviv tilrettelagde og udførte en sikkerhedstest for Kongressen, ved at placere en tom taske ved fem velbesøgte steder i fem større byer. Resultatet? Ikke én person ringede til 911 eller søgte en politibetjent for at checke tasken. I Chicago blev tasken ovenikøbet forsøgt stjålet!

I sammenligning, siger Aviv, at borgerne i Israel er så ‘veltrænede’ at en efterladt taske eller pakke vil blive rapporteret på sekunder af borgere der ved at de offentligt skal råbe ‘Efterladt baggage!’ Området vil derefter hurtigt og roligt blive rømmet af borgerne selv.

Uheldigvis er Amerika endnu ikke blevet ramt ‘hårdt nok’ af terrorisme til at dets regering fuldt ud forstår behovet for at uddanne dets borgere eller for regeringen forstår at det er dens borgere der, uungåeligt, er deres bedste første forsvarslinie mod terrorisme.

Aviv var også bekymret over det høje antal børn i USA som var i førskole og børnehave efter 11. September, som var ‘fortabt’ uden forældre der var istand til at hente dem, og skoler der ikke havde planer for på bedst at tage vare på deres elever indtil deres forældre kunne komme dertil. (I New York City, var der i visse tilfælde tale om dage!)

Han understregede vigtigheden af at have en plan, som man er blevet enige med ens familie om, om hvorledes man reagerer i tilfælde af et terroristangreb. Han opfordrer forældre til at kontakte deres børns skoler og kræve at også skolerne udvikler aktionsplaner, på samme måde som man gør i Israel.

Ved din famile hvad de skal gøre hvis de ikke kan komme i kontakt med hinanden via telefon? Hvor vil i samles i en nødssituation? Han siger, at vi alle bør have en plan som er nem nok selv vores yngste børn at huske og følge.

Aviv fortæller at USAs regering har en plan klar, i tilfælde af et terroristangreb vil alles mulighed for at anvende mobiltelefoner, blackberries, etc. øjeblikkeligt blive afbrudt, da dette er den foretrukne kommunikationsform mellem terrorister og ofte er den måde hvorpå deres bomber bliver detoneret.

Hvordan vil du kommunikere med dine kære i tilfælde af at i ikke kan tale med hinanden? Du har brug for en plan.

Hvis du forståe og tror hvad du just har læst, da må du føle dig forpligtet til sende dette til hver vedkommende forælder, værge, bedsteforældre, onkler, tanter, hvemsomhelst. Lad være med at stoppe her. Ud over at dele dette via e-mail, kontakt og drøft denne information med hvemsomhelst det giver mening at dele det med. Lav nødplaner for dem du har kære. Det er bedre at have lavet planer og aldrig får brug for dem, end ingen planer at have og finde dig selv i en situation hvor du har brug for dem.

Hvis du vælger ikke at dele dette, eller ikke at have en plan parat, og ingenting sker – tillykke! Dog skulle det alligevel indtræffe at noget skete, og ydermere, hvis det direkte gik ud over nogle af dine nærmeste, da vil denne e-mail hjemsøge dig for evigt.

At fortælle sig selv efter at skaden er sket at, “Jeg skulle have sendt denne til den og den, men slettet den som så meget andet ragelse, samt at Jeg alligevel ikke troede på det”, vil ikke ændre nogetsomhelst. Du var advaret, du havde chancen for at gøre noget, men istedet for at gøre noget med chancen for at tage fejl, valgte du at ignorere en om ikke andet så en fornuftig og værdifuld advarsel.