Fatwa vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en kvindelig muslim i de vantros land, bør fravælge ansigssløret.
Allahs forskrifter gælder overalt.
Fra den saudiske retslærde Sheik Muhammed Saleh al-Uthaimin, en af de mest prominente lærde i Sunni-Islam i det 20. århundrede.
Spørgsmål: “Som bekendt skal kvinder dække deres ansigter. Gælder denne regel også i de vantros lande, hvor det [ansigssløret] kan volde kvinden problemer?”
Svar: “Allahs forskrifter gælder såvel i de vantros lande, som i de islamiske lande. Selv når kvinden [grunden denne regel] på grund af reaktionen fra omverdenen føler sig utilpas, må hun sløre sig. Hun må derved tænke på hendes [guddommelige] belønning. Allah forpligter alle, der er troende [muslimer]. Nogle personer fortæller mig, at deres ægtefrue og deres ledsagersker dækker deres ansigter, selvom de ikke blev generet af andre. Men situationen kan være forskellig i forskellige lande. Men under alle omstændigheder skal Allahs foreskrifter overholdes, være det sig i de vantros lande eller i de muslimske lande.”
Saddam Husseins fætter – Ali Hassan al-Majeed – også kendt som “Kemiske Ali” blev mandag henrettet i Irak efter i flere omgange at være dømt til døden for forskellige overgreb på irakere.
Mest kendt er Kemiske Ali, nok for giftgasangrebet mod kurdere i den kurdiske by Halabja i 1988. Ca. 5.000 mennesker, hvor af en stor del var kvinder og børn, døde i det ca. fem timer lange giftgas-angrebet, som blev gennemført af irakiske fly. Dette angreb var også det der gav ham øgenavnet “Kemiske Ali”, og var en del af “Anfal” operationen i hvilken Saddam Husseins regime stod bag drabet på mindst 100,000 irakiske kurdere. Senere var Kemiske Ali også at finde blandt de hovedansvarlige for nedkæmpelsen af det Shiitiske oprør mod Saddam Hussein i 1991 og nedkæmpelsen af et oprør i Bagdad i 1999, to episoder der gav ham en separat dødsstraf.
Læs mere
Retsagen mod Geert Wilders startede i går. Udenfor retsbygningen i Amsterdam havde omkring 500 demonstrerende taget opstilling og med plakater og bannere givet deres støtte til Geert Wilders og hans kamp for at kunne tale åbent om problemerne med Islam og islamiseringen af Holland. Indenfor i retsbygningen var der lagt op til de indledende bemærkninger og tilrettelæggelsen af de videre retsmøder.
Nedenfor er en video med Geert Wilders åbningstale, med engelske undertekster (ved VH og Vlad Tepes) som den blev lagt ud på Gates of Vienna.
Efter de indledende procedurer, blev næste retsmøde berammet til 3. februar.
I den nylige burkaundersøgelse er det kommet frem at der kun er omkring tre burkaklædte i Danmark, og selv det er der nu slået tvivl om idet forskerne ikke fandt en eneste burkaklædt i deres undersøgelse. Hertil kommer naturligvis et par hundrede der teknisk ikke bærer burka, men derimod niqab (der er uden forklæde foran øjnene), men dette er heller ikke så væsentligt.
Hvad der er væsentligt er at der findes flere grupper i Danmark, der af den ene eller anden grund tilslører deres identitet i det offentlige rum, det være sig muslimske kvinder der går mere eller mindre tilsløret, eller venstreorienterede voldsbøller og kriminelle personager med skumle hensigter. Ens for alle af disse er at sløringen af deres identitet giver problemer i den måde som vi som mennesker interagerer med hinanden på når vi er forsamlet i det offentlige rum. Ligeledes er det et problem, når man skal identificere sig selv, som det er set f.eks. ved anvendelse af månedskort i offentlige transportmidler.
Derfor giver det ikke nogen mening at forbyde en bestemt måde at tilsløre sin identitet på, som f.eks. ved et burka-forbud, da dette dels ikke er dækkende nok, og opfindsomme sjæle hurtigt finder alternativer der er fuldt ud ligeså problematiske – lidt på samme måde som loven om euforiserende stoffer er tåbelig, da alle stoffer som udgangspunkt er lovlige indtil de bliver erklæret ulovlige, uanset at man kender formålet og virkningen på forhånd, hvilket giver et kapløb mellem lovgivere og udbydere af designernarko. Samme vil kunne foregå i burkasagen.
Den eneste løsning, som jeg kan se det er at lave et generelt maskeringsforbud gældende det offentlige rum, eller de dele heraf som kan give problemer. Et sådant maskeringsforbud ville kunne skrues sammen, således at det ikke længere er lovligt at tildække sit kontrafej uanset metoden om det er burka, niqab, styrthjelm, elefanthue eller lignende. Dispensation kan gives ved karnevaller, og når den udendørs temperatur falder til under -10°C.
Helt forudsigeligt kommer der nu en række udtalelser fra diverse “eksperter” som anfører at et givent minaretforbud vil være i strid med Grundloven. Dette er naturligvis noget vås, det eneste Grundloven foreskriver er at at man ikke kan fratages sine borgerlige og politiske rettigheder på grund af ens religiøse overbevisning (§70) – herudover fortæller §69 at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.” – hvilket må siges at være folketingets domæne.
Det er dog utroligt at man skal høre voksne mennesker i fulde alvor mene at man ikke kan begrænse en religions udfoldelse, når det drejer sig om Islam. De samme personer ville vel ikke tøve et øjeblik med at forbyde jomfruofringer for at formilde guderne i tilfælde af dårlig høst, eller religiøst betinget kannibalisme. Men der skulle jo nok være nogle der gik ind for at dette jo sagtens kunne accepteres, hvis disse ritualer havde været en fast del af Islam. Vi har jo set at der var en del der var tilbøjelige til at acceptere flerkoneri, i forbindelse med den irakiske tolk – dette blev dog heldigvis forpurret af gældende lov.
Så naturligvis vil et minaretforbud være foreneligt med Grundloven og en yderst praktisk foranstaltning, idet en minaret ikke blot er ornamentale vedhæng til moskéer, heller ikke blot der hvor der bliver kaldt til bøn 5 gange dagligt, men de har derudover en helt politisk betydning – nemlig at det område der kan beskues fra minaretens top anses for at være del af Islams domæne og et område hvor Sharia skal være gældende lov.
Når folketinget i næste uge skal behandle forslaget om at nedsætte den kriminelle lavalder, forventes det at der er et flertal for dette forslag.
Naturligvis er der en række såkaldte eksperter, organisationer og grupperinger der modsætter sig dette, senest Dansk Psykolog Forening, der anfører at man blot forværrer situationen for den unge kriminelle, ved at udsætte denne for en “kriminel oplæring” fra andre kriminelle – uden dog at det endeligt er fastslået hvordan strafudmålingen og fuldbyrdelsen af samme skal foregå for de helt unge. Ligeledes anføres det at man blot forskubber problemet nedaf, således at det nu er de 13årige der står for skud i stedet for de 14årige, og at jo tidligere en kriminel løbebane startes jo sværere bliver det at få de kriminelle ud af denne løbebane igen.
Alt ialt den forventelige plider-plader fra eksperterne, om at vi hellere skulle bruge resourcerne på at skabe en række nye stillinger til behandlere, eksperter og andre feel-good personager, der kan bruge en masse resourcer på at være støttepædagoger og sagsbehandlere samt “enablers” for at anvende yderligere resourcer på disse forbryderspirer og gøre dem til professionelle ofre, der skal have tilbud efter tilbud for ikke igen at begive sig ud i kriminalitet – og skulle det alligevel ske, var det blot fordi der ikke blev stillet nok tilbud og eksperthjælp til rådighed. Hvem sagde offentligt sponsoreret afpresning?
I bund og grund drejer dette sig i langt de fleste tilfælde om et forældresvigt, hvor de kriminelle unges forældre ikke har opdraget deres afkom på en ansvarlig og acceptabel måde og her må samfundet så slå til og vise at denne type opførsel ikke er acceptabel, uanset den kriminelles alder. Der bør være tale om en sanktion, der har form af en straf og en der kan mærkes og som derfor bør virke afskrækkende for at undgå gentagelsestilfælde, om det så har en præventiv effekt på andre eller ej er således ikke synderligt vigtigt, hvis det har er det blot en bonus.
I realiteten burde den kriminelle lavalder fjernes helt, hvorefter man kunne diskutere hvorledes sanktionen/straffen skulle fordeles mellem barnet og dettes forældre, således at jo yngre den kriminelle er jo større andel må forældrene dække. På den måde vil der også blive lagt et pres på forældrene om at holde øje med hvad deres børn laver og holde dem fra at begå kriminalitet.
Justitsminister Brian Mikkelsen, ser iøjeblikket på muligheden for at putte voldelige ex-mænd og kærester i fodlænke, således at de aftår fra at bryde et tilhold om at holde sig væk fra deres tidligere kærester. Så langt så godt, men hvorfor specifkt mænd, selvom det nok er hovedparten er der også voldelige kvindelige ex’ere der burde kunne komme ind under denne ordning. Men det er ikke det hele – Strafferetsplejeudvalget, som Brian Mikkelsen har bedt om at undersøge sagen, er ligeledes blevet bedt om at undersøge muligheden for at kunne anvende et præventivt tilhold overfor voldelige mænd, blot på mistanken om at de kunne tænkes at opsøge deres ex’er!
Igen kun mænd er nævnt, man kan håbe på at dette er et udslag af mediernes vinkling på sagen, og at landets justitsminister og Straffferetsplejeudvalget ikke er blevet “feministiske aktivister” og hellere går efter at tilfredsstille diverse feministiske grupper, fremfor at opretholde et af hovedprincipperne i retsstaten, nemlig lighed for loven — men man kan desværre have sine tvivl.
Ud over at dette synes at være et knæfald for feministiske kræfter, er det også politisk korrekt og snævertsynet… Hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke anbringe fodlænker på alle der har fået et tilhold om at holde sig væk fra givne personer eller geografiske lokationer? Det ville da være et tiltag der ville gøre tilhold mere effektive end de er idag, hvor de regelmæssigt bliver brudt og ofte anses for at være lidt af en vittighed.
Det nylige forslag fra Naser Khader (K), om at forbyde burkaen i det offentlige rum, vil efter al sandsynlighed lide en krank skæbne efter at eksperterne er kommet på banen med alle slags analyser om hvorvidt burkaen er undertrykkende eller hvorvidt et burkaforbud strider mod en af de mange konventioner som Danmark har skrevet under på, ihvertfald efter en eller flere eksperters fortolkning af den eller de givne konventioner.
På samme måde skurrer det i liberales ører, at staten vil gå ind og lave lovgivning i forhold til hvorledes folk må klæde sig. Bortset fra at vi rent faktisk allerede har sådanne love. Men det er en anden historie… Nu vil jeg ikke forholde mig til at kilden er Naser Khader og hans eventuelle bevaæggrunde til at komme med dette forslag, men udelukkende forholde mig til det aktuelle forslag. Forslaget om at forbyde Burka og Niqab i det offentlige rum, er som sagt næsten dømt til at mislykkes, ikke fordi det er et dårligt tiltag, men fordi det er fremstillet som et tiltag mod en bestemt klædningsgenstand og dermed et indgreb i den personlige frihed som ikke er specielt godt underbygget.
Argumenterne for et burkaforbud går på at det er et kvindeundertrykkende symbol, at det påtvinges kvinderne ved tvang og at det hindrer identifikation af personen. Disse argumenter imødegås af eksperter som f.eks. Tim Jensen der påpeger at burkaen ikke er undertrykkende, ikke at han gør det med gode argumenter, men hans holdning kolporteres i den ganske danske presse og efterlader indtrykket af at det nok forholder sig således, hos dem der ikke har sat sig godt ind i sagerne eller er kyndige i islams kvindesyn og tilhørende beklædningskodeks. Ligeledes må det forudses at der kommer en række udtalelser fra kvinder der har “valgt” at gå med burka om at de rent faktisk har valgt at bære denne beklædningsdel ganske frivilligt, hvilket bringer det andet argument i miskredit, da det således bliver påstand mod påstand. Så man står tilbage med identifikationsargumentet, som det eneste der holder vand. Men selv her vil der blive argumenteret for at man kun kan gøre noget i de tilfælde hvor det er nødvendigt at kræve identifikation. Nuvel, dette er sådan set et fornuftigt synspunkt.
Hvornår er det nødvendigt at kræve at man kan identificere en person? Naturligvis når man afkræves billedlegitimation såsom pas, kørekort, månedskort til bussen eller lignende. Men der er også andre situationer, f.eks. når der i det offentlige rum pludselig opstår situationer, hvor det er ønskværdigt at man skal kunne genkende indvolverede personer. Det er derfor vi har et maskeringsforbud, idet man gerne vil kunne genkende personer der begår kriminelle handlinger. Der er således ingen grund til at indføre et burkaforbud, men derimod at sørge for at maskeringsforbudet overholdes eller evt. udvides.
Man kan mene at enhver har lov til at iklæde sig en hoveddækkende styrthjelm med tonet visir, således at identifikation af personen besværliggøres i svær grad, man kan endda hævde at personen selv har valgt at bære denne styrthjelm og at der intet undertrykkende er i at bære en styrthjelm, men derfor bør det stadig ikke være tilladt på den måde at maskere sig selv på denne måde. Det samme bør gælde alle beklædningsgenstande der dækker ansigtet eller hovedparten heraf, med mindre der er presserende grunde til at bære sådant beklædningsudstyr. Presserende grunde kan defineres som værende at man er udendørs i temperaturer hvor der er risiko for frostskader eller lignende ekstreme forhold.
Summa summarum, det er noget hovedløst at specifikt at kræve burkaen forbudt, men det giver god mening at kræve maskeringsforbudet opretholdt og gennemført, og naturligvis lade burka og niqab falde ind under maskering.
Jeg beskrev forleden i “Er Obama Amerikansk Født”, hvorledes der er tvivl blandt en voksende del af den amerikanske befolkning om hvorvidt Obama er født i USA, og dermed berettiget til at være præsident. Ikke at jeg tror at der kommer nogen større sag ud af dette, men muligheden foreligger dog, og er måske rykket lidt nærmere.
De største problemer i denne debat har været at:
- Den fødselsattest der har været offentliggjort er sandsynligvis forfalsket og det har været umuligt at få offentliggjort den oprindelige “long form” attest fra Hawaii.
- Det har ikke været muligt at fremskaffe en officiel fødselsattest fra Kenya, der ville bevise at Obama ikke var amerikansk født.
Så der har ligesom været dømt dødt løb, teorien om at Obama ikke var amerikansk født kunne hverken bevises eller modbevises, simpelthen på gruind af manglende beviser eller adgang til samme, men det er der måske ved at blive lavet om på, idet WorldNetDaily har fundet, hvad der ligner et ægte fødselscertifikat fra Kenya på Obama:
 Er dette Obama’s officielle fødselsattest? (klik på billedet for et størrre billede)
Hvis man læser attesten vil man se at den først er lavet i 1964 ca. 2½ år efter Obamas fødsel, men dette har sine naturlige forklaring, idet Kenya først blev selvstændigt 12. december, 1963. Der er heller ikke tale om den oprindelige fødselsattest, men om et certificeret kopi af attesten, udfærdiget på et senere tidspunkt. WordNetDaily angiver også at de har haft adgang til flere andre fødselsattester fra Kenya, og ved at sammenligne disse synes denne fødselsattest at være den ægte vare. Men helt sikker kan man naturligvis ikke være endnu, men en ting er sikkert der er lagt op til at diskussionen ikke bliver lukket lige med det samme…
Personligt tror jeg ikke at denne diskussion bliver lukket, selvom det måtte vise sig at denne fødselsattest måtte være ægte, så man skal ikke glæde sig eller frygte at Obama bliver afsat af denne grund, men bare det at diskussionen ikke bliver lukket vil utvivlsomt påvirke resultatet af de kommende valg i USA, naturligvis sammen med en række andre omstændigheder, men dog i en negativ retning for Obama.
*** Opdatering 2009.08.04 ***
The Washington Independent bringer en “debunking”, der afslører at denne fødselsattest sandsynligvis er forfalsket fra en ægte attest fra Australien, døm selv ved at sammenligne her.
Læs iøvrigt også Joseph Farah’s Why I doubt Kenyan birth document fra WND, som på gør rede for hvorfor dette er en historie, uanset om attesten er ægte eller uægte, men det at bringe den frem i lyset kan kaste lys over sagen, modsat hemmeligholdelse af information. Han gør det langt bedre end jeg kunne og jeg er enig i hans analyse af sagen.
Se også Dr. Orly Taitz’ blog, hvorfra denne “fødselsattest” stammer, hvor man også kan finde følgende vidnesbyrd:
kitau says: “I happen to be Kenyan. I was born 1 month before Obama at Mombasa medical center. I am a teacher here at the MM Shaw Primary School in Kenya. I compared my birth certificate to the one that has been put on by Taitz and mine is exactly the same. I even have the same registrar and format. The type is identical. I am by nature a skeptical person. I teach science here and challenge most things that cannot be proven. So I went to an official registrar today and pulled up the picture on the web. They magnified it and determined it to be authentic. There is even a plaque with Registrar Lavenders name on it as he was a Brit and was in charge of the Registrar office from 1959 until January of 1964. The reason the date on the certificate says republic of Kenya is that we were a republic when the “copy” of the original was ordered. I stress the word “copy.” My copy also has republic of Kenya.” August 3, 9:04 PM
|
|