Før du boykotter Israel…Et par områder som dem der opfordrer til boykot af Israel og israelske varer bør vide og tage under overvejelse inden en sådan boykot iværksættes… En sådan boykot skal vel være effektiv, ikk’. Hattip: Anna Lyttiger.
JPost Kronik: March for HamasAf Denis Maceoin – 2009.01.22 Jerusalem Post. — Oversættelse: Zonka
Hamas er en bølle støttet af en endnu større bølle, Iran. Og ligeså skinger og truende som menneskelige bøller slipper afsted med deres aggresioner så længe ingen afslører deres bluff, således har Hamas sluppet afsted med mord og tortur fordi FN og mange andre stater ikke afslører deres falske offerrolle. I kampen for at overtage Gaza fra Fatah, gik de grassat og dræbte hundredevis af palestinensere. Selv i de seneste kampe, tidligt a januar, henrettede de Fatah medlemmer for at have forbrudt sig mod deres husarrest. I de sidste par uger, har Hamas besluttet sig for at gøre endnu flere af deres landsmænd fortræd, ved at introducere islamisk hudud afstraffelser i Gazastriben, fra amputationer og steninger til korsfæstelser og hængninger. Som alle bøller nyder de at håne deres ofre. Dette var lige hvad de gjorde i årevis efter at Israel havde forladt Gaza, affyrende raketter hver dag ind i byer som Sderot eller Netivot. Ingen som har affærdiget disse raketter som harmløst hjemmelavet legetøj, har nogenside turdet tilbringe et par uger i Sderot, farende fra beskyttelsesrum til beskyttelsesrum. Og, åh ja, de har også opbygget et arsenal (leveret af Iran) af Grad-missiler, som så sandeligt ikke er legetøj for hvemsomhelst. Som alle bøller, ynder Hamas at udslynge pralende trusler. Deres 1988 Charter er fyldt med dem. De truer med at udslette staten Israel med vold og vold alene. De udtaler at de aldrig vil acceptere udfaldet af konferencer og fredsmægleres arbejde, og at Jihad alene vil løse deres problemer. Altimedens at palestinænserne ser deres liv blive drænet af en kultur der omfavner død og martyrium, deres børn udsat for en stadig strøm af militærtræning og forberedelse til voldelig død som selvmordsbombere. Selv hvis palestinenserne vil have fred vil Hamas ikke lade dem få det, fordi Hamas ved bedst, og Jihad “er den eneste løsning”. Tag ikke mit ord for det, læs deres Charter. Der er ikke noget bedre for Hamas end at dræbe jøder, og den større bølle i Teheran synes også at det er helt fint. Ingen løfter en finger, fordi FN er domineret af islamiske stater og de vestlige regeringer ved hvor olien kommer fra, og ingen bryder sig alligevel ret meget om jøder. Dem der råber op om udslettelse af Israel, medens de marcherer på gaderne i London og Dublin, er ikke alle muslimer, slet ikke. Der findes ingen bedre antydning af denne pralelyst end hvad der er sket i de sidste par dage. Efter at have taget en kraftig beskydning af Israel, erklærer Hamas nu en “stor sejr”, og deres støtter danser i gaderne af Gaza, beruset af deres egen demagogi. Trods al deres buldren er Hamas, som alle bøller, inderst inde en kujon. Se videoerne af bevæbnede Hamas medlemmer der slæber skrigende børn med dem for at bruge dem som menneskelige skjolde, se dem når de skyder bag disse børn, vidende at ingen israelsk soldat vil skyde tilbage. Og selv når de risikerer deres egne børns liv, råber de til Gud og hvermand at israelerne er nazister og jøderne er børnemordere. Denne åbenlyse pornografi spredes gennem de vestlige medier, og folk spørger ikke en eneste gang “hvordan ser dette ud fra modpartens side”, da de er afhængige af de berogeligende nyheder om at jøderne er de børnemordere de altid har været kendt for at være, at de forgifter brønde, at ingen kristne børn er sikre under jødernes påske. Hamas er blevet dygtige til at genoplive Blods-æreskrænkelsen, på samme måde som at deres krigere anvender Nazi-hilsenen, på samme måde som deres forgængere i 1930erne og 40erne, Haj Amin al-Husseini, drøftede sammen med Hitler, anlæggelsen af dødslejre i Palestina og opbyggede en division af SS tropper i Bosnien for at slås for “der Dritte Reich”. Vi ser Anne Franks Dagbog på TV, nogle af os deltager i Holocaust mindedags-arrangementer, og andre hykler respekt for jødiske ofre; vi som vores jøder magre og hjælpeløse under SS støvlen. Men i det øjeblik den ægte jøde rejser sig og viser sig at være stærkere efter alle deres døde, vækker det en atavistisk frygt, og folk viger tilbage fra dem. Jøder i uniform, hvor upassende. Jøder der slår bøllen, uhørt. Jøder med deres egen stat, opkomlinge. I mit hjemland, Irland, forherliger vi de store nationalistiske helte der gjorde oprør mod bølle-styrkerne fra det imperialistiske England i oprøret påskesøndag 1916. I Frankrig ærer de heltene fra modstandsbevægelsen mod de nazistiske besættelsestropper. I Spanien er de ikke færdige med at øse hæder over dem der kæmpede mod de fascistiske bøller og tabte. At rejse sig mod en fjende der har som mål at udslette dig, ses overalt som en heltegerning. Men ikke når det drejer sig om Israel. I 1948, 1967, 1973 og 2006 kæmpede Israel mod overvældende styrker som ikke gjorde nogen hemlighed omkring deres planer for en øjeblikkelig massakre på jøderne. Men ingen synes at kære sig derom, ingen hyldede modet som israelerne viste, og ingen hyldede den ekstraordinære tilbageholdenhed de udviste i deres sejr. I et bizart spejlbillede af al deres engagement for menneskerettigheder og mænd og kvinders kamp for uafhængighed og selvbestemmelse, har den europæiske venstrefløj igen og igen valgt side med bøllen og dømt en lille nation der kæmper for overlevelse i et fjendtligt nabolag. Det er komplet selvimodsigende: Venstrefløjen støtter homoseksuelles rettigheder, og på samme tid angriber det eneste land i Mellemøsten hvor homoseksuelles rettigheder er skrevet ind i gældende lov. Hamas anviser dødstraf for homoseksualitet, men “Vi er alle Hamas nu”. Iran hænger homoseksuelle, men hyldes som en repræsentant for anti-imperialismen, og tillades at fortsætte med at stene kvinder og henrette dissidenter og medlemmer af religiøse mindretal. Hvis Storbritaniens premiereminister Gordon Brown svor at han ville fjerne Frankrig fra jordens overflade, ville han blive en paria blandt nationer. Mahmoud Ahmadinejad truer med at gøre dette mod Israel og bliver inviteret til at tale til FNs generalforsamling. Israel garanterer borgerrettigheder til alle dets borgere, jøder og arabere, men det er blevet kaldt en “apartheid stat”; Hamas, altid som en bølle, dræber dets modstandere og nægter resten de mest basale rettigheder, men vi marcherer på vegne af Hamas. Venstrefløjen foretrækker bøllen fordi bøllen repræsenterer en finger i hovedet på etablissementet. Næsten ingen på venstrefløjen har nogensomhelst forståelse af militant islam. Deres politik er en gestuspolitik, hvor det at bære en keffiyeh er sejt, men at forstå dets symbolik er for stort et besvær, selv for intellektuelle. Jeg har personligt fået nok af det hele. Den skrigende dobbeltmoral, de grove løgne, måden hvorpå deres ledere har tvunget palestinenserne til at lide i 60 år fordi fred og kompromis ikke er i deres ordforråd og fordi de ikke vil lade sig nøjes med mindre end totalsejr. Smertefuldt som det var i 1920erne oprettede Irland en republik ved at lave kompromis omkring status for Nordirland. Irland blev derefter et velstående land og senere en at de bedste økonomier i verden. Da israelerne forlod Gaza i 2005, efterlod de state-of-the-art drivhuse der kunne have dannet basis for en blomstrende økonomi. Hamas ødelagde dem totalt, ned til sidste glasrude. Hvorfor? Fordi de var jødiske drivhuse. Rapport: Ikke mere end 600 dræbte i Gaza…Antallet af palestinænsere dræbt i operation “Cast Lead” oversteg ikke fem- til sekshundrede, rapporterede Lorenzo Crermonesi, korrespondent for den italienske avis “Corriere della sera” idag. Cremonesi baserede sin rapport på besøg på hospitaler i Gaza samt gennem interviews med familier til pårørende. Han anslog også at antallet af tilskadekomne var langt lavere end de 5,000 som Hamas angiver og som gentages af FN og Røde Kors i Gaza. “Det er tilstrækkeligt at besøg flere hospitaler i Gaza for at indse at tallene ikke hænger sammen,” skriver han. På det europæiske hospital i Rafah, en af de steder der antages at være fyldt med sårede fra “tunnel krigen” var der mange tomme sengepladser ifølge Cremonesi. Det samme blev observeret på Naser Hospitalet i Khan Younis, og på det privatdrevne Amal Hospital rapporterede Cremonesi at kun fem ud af 150 senge var i brug. Cremonesii interviewede gazaboere som også ligesom Israel hævdede fortalte at bevæbnede Hamas krigere anvendte civile som menneskelige skjolde. En gazabo fortalte at civile i Gaza havde råbt til Hamas – “Gå væk, gå væk fra os! Ønsker i at israelerne skal slå os alle ihjel? Vil I have at vores børn skal dø for deres bomber? Tag jeres våben og missiler med jer.” “Forædderre, Israel-kollaboratører, Fatah-spioner, kujoner! Den hellige krigs soldater vil straffe jer. Og I vil alligevel dø allesammen, som os. Ved at kæmpe mod de zionistiske jøder er vi alle bestemt til paradiser. Ønsker I ikke at dø sammen med os?” skulle de religøse fanatikere fra Hamas have svaret. Andre palestinænsere fortalte Cremosi at Hamas krigere iførte sig redningsfolk-uniformer og beslaglagde ambulancer. En kvinde identificeret som Um Abdullah, 48, fortalte at Hamas havde anvendt FN bygninger som affyringsramper for raketter. Cremonesi rapporterede at han havde haft problemer med at samle bevismateriale da den lokale befolkning var skræmt af Hamas. Kilde: Jerusalem Post.
Smugler tunneller i Gaza igang igen…![]() Sikkerhedskilder i Israel var ikke overraskede over meldingerne onsdag om at smuglertunnellerne i Gaza igen var i brug, efter at omkring 80% af disse tunneller formodedes at være ødelagt eller beskadiget i det tre uger lange bombardement fra IDF. Det er tydeligt at Hamas ikke er villige til at opgive disse tunneller, uagtet at USA, Europa og Ægypten har lovet at gøre deres for at der ikke længere smugles våben og anden kontrabande ind i Gaza. Trods dette er Hamas stålsat på at få fyldt deres slumpne våbenlagre op, med nye forsyninger fra Iran, dels for at kunne tage kampen op mod Israel på et senere tidspunkt – men også her og nu for internt at kunne vise at de ikke er besejrede og stadig er dem der bestemmer i Gaza. Kilde: YnetNews.com.
Juden nichts Erwünscht…![]() Jyllands-Posten har i en leder 2009.01.13 lavet en Google søgning på ”Kauft nicht bei Juden” og fundet 5.650 teksthenvisninger og 569 billedhenvisninger. Hvis man laver den tilsvarende for “Juden nichts erwünscht” får man et langt højere antal (23,100 hhv. 14,400) Dette er ikke sagt for at lave flueknepperi med tal, men for at vise at dette er et mere korrekt billede af situationen for jøder – ikke blot i Danmark – men også i den vestlige verden og i verden i al almindelighed. At BUPL, Mellemfolkeligt Samvirke og andre prøver at skjule sig under at det blot drejer sig om en boycot af Israel, grundet den nuværende konflikt mellem Israel og Palestinænserne, holder ikke vand, de støttede også sådanne tiltag før krigen i Gaza. Og generelt har den danske venstrefløj inklusiv Socialdemokratiet ensidigt støttet Palestinænserne og den arabiske verdens kamp mod Israel, og dermed legitimeret en kamp rettet mod Israels og jødernes udslettelse — for det er den kamp som Islam fører, med støtte i Koranen og Hadiths. Nej, jøderne er ikke velkomne, heller ikke i Danmark, hvilket et par sælgere fik at mærke for nyligt i Odense. Heller ikke den nys overståede pro-israelske demonstration i København, fik lov at udfolde sig uden at der var trusler involveret. Jøder frarådes at sende deres børn til almindelige folkeskoler. Jøder frarådes at bære Davidsstjerner eller yamulka offentligt, for deres egen sikkerhed forstås! Næ, jøder er ikke velkomne — i et land der bryster sig af at have reddet de fleste danske jøder fra nazisternes forfølgelser under sidste verdenskrig — er vi ved at udlevere dem til de nye jødeforfølgere der ikke lader nazisterne noget tilbage med hensyn til “Judenhaß”. Danmark har generelt haft et godt forhold til de herboende jøder og til Israel, men den store indvandring af muslimer til landet siden 1960erne, og den pro-palestinænsiske og pro-arabiske indstilling der har været blandt eliten, har betydet at det er blevet mere stuerent at lufte sine anti-semitiske holdninger, og at disse er blevet mere og mere radikale med tiden. Således kan man nu se at pro-palestinænsiske demonstranter åbenlyst opfordrer til folkemord på jøder, foran ordensmagten uden at der skrides ind mod dette. Men ve den der taler imod Islam, så skal hele systemet komme efter den formastelige, med anklager om racisme, xenofobi, islamofobi, etc. ad nauseam. En ting skal Jyllands-Postens leder dog have ros for, den er gået videre end de fleste andre medier tør gå, og den slår fast at muslimerne ikke er de nye jøder — men at jøderne stadigvæk er vor tids jøder!
Under Danmark, Israel, Jødedom, Venstrefløjen | Tags anti-semitisme, Boycot, BUPL, Danmark, Israel, Judenhaß, Mellemfolkeligt Samvirke
Enhedslisten: Udvis den Israelske ambassadør…Interessant, ingen slinger i valsen når det drejer sig om den israelske ambassadør, han skal blot udvises, uden rettergang eller blive stillet for en dommer… Han skal blot ud af vagten, hvis det står til Frank Aaen og Co. — det ville klæde Enhedslisten hvis de var ligeså konsekvente overfor “tuneseren” der er uønsket i landet. I så fald ville man jo næsten kunne tage dem alvorligt. Kilde: Jyllands-Posten.
Under Danmark, Enhedslisten, Idioti, Israel | Tags Ambassadør, Enhedslisten, Idioti, Israel, Udvisning
Pinlig udviklingsminister…Udviklingsminister, Ulla Tørnæs, vil gennem sit ministerium se om hun kan holde Israel ansvarlig for de skader der er blevet forvoldt på danskstøttede projekter i Gaza (jfr. Jyllands-Posten). Hun udtaler: Vi undersøger blandt andet, om der internationalt er fortilfælde, som vi kan læne os op ad. Men Udenrigsministeriets jurister har allerede fortalt mig, at det juridisk er en meget kompliceret sag.
Ja naturligvis er det en kompliceret sag, det er nærmest at “rette bager for smed”, selvom det er sandsynligt at disse projekter er blevet ramt af IDF bombardementer, skal man have for øje at disse bombardementer er lovlige ifølge alle konventioner vedrørende krigsførelse, med mindre udviklingsministeren kan bevise at disse projekter er udvalgt som bombemål af IDF og at der ikke har foregået nogen som helst militær Hamas aktivitet på disse steder. I modsat fald må det være Hamas der bærer den fulde skyld for ødelæggelsen af disse projekter, enten ved at have brugt faciliteterne til krigsførende formål eller have brugt nærvedliggende faciliteter til samme. Under alle omstændigheder ligger der en tung bevisbyrde der skal løftes af udviklingsministeriet for at vinde en sådan sag. Og mistanken rejser sig naturligvis med det samme om at man egentlig ikke er ude på at vinde en sådan sag, men blot at bruge selve søgsmålet i det politiske spil og vise at man er “åh så forstående for de stakkels palestinænsere”. Og ja de er stakkels, men det er ikke Israels skyld, grunden til deres lidelser ligger primært på de palestinænsiske lederes skuldre og sekundært på den arabiske verdens skuldre. De ønsker ikke fred men fortsat konfrontation, til Israel er udslettet. Hvis der blandt de palestinænsiske ledere og den øvrige arabiske verden var en vilje til at løse problemet af fredelig vej, kunne freden komme inden for ganske kort tid. Og det rigtigt pinlige er at denne udmelding fra den danske regering, viser at man ikke har fattet en døjt af hvad konflikten mellem Israel og Palestina går ud på. Dog er den danske regering ikke alene her, flertallet af den vestlige verdens regeringer og ledere mangler i den grad historisk baggrund for at kunne fatte situationen, men bruger istedet deres følelser til at guide dem ind på den rigtige løsning. *** Opdatering ***
Heldigvis ser det ud til at Fogh lægger afstand til både udviklingsministeren og også udenrigsministerens anti-israelske udtalelser, dog i en noget vattet formulering, men det er vel det bedste man kan håbe på i den nuværende situation. Se også: Polemiken: Illoyal er mit mellemnavn.
Under Danmark, Gaza, Idioti, Israel, Krig, Politik | Tags Danmark, Israel, Selvmål, Søgsmål, Tåbeligheder, Udviklingsministeriet, Udviklingsprojekter, Ulla Tørnæs
Mediekrig mod ‘Nazi’ Israel…Arabiske medier grænser til det patologiske i deres bestræbelser på at præsentere Israel som et Nazi Monster
Fra: YnetNews.com – Forfatter: Roee Nahmias; Publiceret: 2009.01.11 – 09:22; Oversættelse: Zonka.
Fra begyndelsen af “Operation Cast Lead”, har en fortælling, der er yderst ubehagelig for israelere og jøder, kommet ud af den arabiske verden. “Israel bedriver masseudrydelse”, Hamas og Islamisk Broderskabs talsmænd skriger dette ud gennem arabiske satelit-netværk, især på al-Jazeera. “Kollektiv afstraffelse, folkemord, Holocaust,” skriger de samme talsmænd, med fotografier af lig med afrevne lemmer i kølvandet på luftvåbenets agreb. Disse er ladede ord, dog er det præcist hvad disse talere ønsker at opnå. De ønsker at vise verden at Israel har erstattet Nazi Tyskland. Dette er ikke finker der er røget af fadet, men derimod et bevist argument der bliver gentaget igen og igen. Fra tidligt i krigen, en har de forskellige arabiske medier fortalt en dobbelt og ofte modstridende fortælling. Men trods modstridighederne, synes det at mange arabere accepterer dem: På den ene side bliver Israel vist som en Nazi-stat der bedriver masseudryddelse af forsvarsløse civile, medens verden ser tavst på. Men på den anden side, fortælles det at “Palestinænsiske modstandskrigere” pulveriserer Israel skånselsløst, hvor IDF bliver beskyldt for at skjule deres tabstal. Eksempler på denne fortælling kan ses i satiretegningerne nedenfor [tegninger ikke online — oversætter]. Nogle fokuserer på angrebene på IDF, andre foretrækker at vise palestinænsiske tab. Og andre igen kritiserer den tavse omverden, medens mange – tro det eller ej – komplet ignorerer kampene i Gaza og drejer sig om helt andre sager. De sidstnævnte er offentliggjort i lande der ikke er Hamas fans, for at sige det mildt, såsom Ægypten. Det London baserede al-Quds al-Arabi, en høgeagtig avis der normalt ikke har nogen stor sympati for Israel, er en af de mest åbenlyse. Ud over barske ledere der beskylder Israel og arabiske stater der ikke gør noget for at hjælpe Hamas, afbilder avisen konstant Israel som nazister. Israels KoncentrationslejrDog er denne avis ikke den eneste. Efter at krigen brød ud for omkring to uger siden, har de Qatar baserede al-Jazeera netværk sendt specielle videoer der viser Hamas medlemmer der er skadede i offensiven, under overskriften: “Gaza under beskydning”. Men deres tilgang blev hurtigt ændret hvor vægten blev lagt på civile tab. Siden da er videoer visende børns kroppe vis-à-vis bevæbnede IDF soldater blevet vist, med vrede kor af arabiske protesterende i baggrunden. Overskriften var også ændret til “Krig i Gaza”. Dette er ikke den første gang Hamas og deres tilhængere forsøger at portrættere Israel som nazister, med success i de arabiske medier. Allerede for et år siden råbte Hamas den samme fortælling på baggrund af israelske diskussioner om hvorvidt man skulle afbryde elektriciteten og brændstofforsyningen til Gaza. Forskellige Hamas medlemmer har påstået at “Israel er nazister og palestinænsere er ofre”. Hamas har også hævdet at Gaza er “En stor Israelsk koncentrationslejr”. Den samme tilgangsvinkel bliver brugt igen, dog hvor vægten der tildeles disse udsagn er langt mere brutal. Ofte bringer al-Jazeera og andre netværk nærbilleder af børns afrevne kroppe. I et tilfælde der blev sendt i denne uge, undersøgte en palestinænsisk mand ligene af børn – muligvis hans egne børn – og præsenterede for kameraet, på hebræisk, hvert lig og hvert indgangssår fra kugler eller fragmenter. “Se på denne babys hovede, og se på dette barn”, fortsatte han på hebræisk. Sidste uge offentliggjorde to ledende London-baserede arabisk sprogede aviser, al-Hayat og al-Quds al-Arabi et billede af et afhugget hovede af en palestinænsisk pige på forsiden. Ingen kan være ligegyldig over for sådanne fotos, eller for den sags skyld af lighusene der vises i diverse nyhedsudsendelser og aviser. Skrækkens PatologiMen på den anden side i komplet modsætning til den “hjælpeløse ofre” fortælling, har flere satelit stationer – inkl. al-Jazeera – udsendt ubegrundede påstande opfundet af Hamas og andre palestinænsiske grupper. Talerne fra diverse Hamas talsmænd er blevet vist igen og igen, og enhver påstand om skade forvoldt på IDF soldater er omtalt positivt. Samtidigt er fotos af en israelsk ambulance der evakuerer sårede israelere til Soroka hospitalet i Beersheba, blevet vist igen og igen. Budskabet er klart – Israel pådrager sig et alvorligt slag. Hamas er i stand til at besejre det og den jødiske stat gemmer sine reelle tabstal. Slutligningen af denne mediedækning er uhyggelig. Arabiske medie konsumenter er udsat for ualmindelig svære billeder, grænsende til det patologiske. Dette er utvivlsomt medvirkende til massetilslutningerne til protesterne i den arabiske og muslimske verden. Myndighederne i Ægypten, for eksempel, forstår dette. Ægypten gør alt hvad der står i deres magt for at forhindre anti-israelske demonstrationer. På trods af dette, er myndighederne i Kairo klar over at folk på gaden i stigende grad bliver ophidsede. Dette er tilsyneladende en af grundene til den fælles Ægyptisk-Franske våbenhvile initiativ. Men indtil en våbenhvile er opnået, vil billederne af lig fortsat blive vist i stort set hver nyhedsudsendelse og på forsiden af ledende arabiske aviser. IDF finder dødsfælde på Gaza Skole…IDF tropper der opererer i Gaza fandt en eksplosiv anordning, med tidsudløser, placeret på en Palestinænsisk skole. En tændsnor var koblet til anordningen og ledte til en zoologisk have et stykke derfra. Yderligere blev der på skolen fundet raketstyr, granater, AK-47 rifler Hvis det ikke var lykkedes IDF at finde og neutralisere denne dødsfælde, er det meget nemt at forestille sig hvilke billeder der ville blive vist verden rundt på TV-stationer – fra CNN, BBC, DR, Al-Jazeera, o.m.a. Samt hvem der ville være udpeget som den skyldige i at sprænge skolen og uskyldige børn ihjel! Hattip: Gates of Vienna; Kilde: ynetnews.com.
Under Forbrydelse, Gaza, Informationsmedier, Islam, Israel, Krig, Militær, Terrorisme | Tags Dødsfælde, Gaza, IDF
|