Bombeplaner mod landsholdet…

On 2010.05.19 · 0 Comments

En Al Qaeda terrorist skulle angiveligt gå med planer om at angribe fodboldlandsholdet under VM i Sydafrika, i åbningskampen mellem Danmark og Holland, idet det angiveligt skulle være nemmere at angribe der end i Danmark eller Holland. Netop denne åbningskamp må være enhver islamisk terrorists ønskedrøm, da man med ét smæk kan ramme både Muhammedtegningernes hjemland og Geert Wilders hjemland, det eneste der da manglede var velsagtens svenske dommere, så man også ramte Lars Vilks hjemland.

Al Qaeda terroristen som er anholdt i Irak var godt nok endnu ikke i besiddelse af de nødvendige remedier, men der var også rigeligt med tid til at anskaffe sig disse, og manden: Abdullah Azam Saleh al-Qahtani, er allerede kendt for flere bilbombeangreb.

Going by the book…

On 2010.05.18 · 0 Comments

En lille perle fra Johnny Cash af lidt ældre dato, Going by the book, som i denne sammenhæng vel kan oversættes til “Lige efter bogen”, og der refereres naturligvis til Bibelen og i særdeleshed til Åbanbaringernes Bog og apokalypsens riddere.

Man kan naturligvis afvise denne udlægning af verdens gang på flere måder, men stort set alle forsøg herpå mangler dog én vigtig detalje, at give en forklaring på sammenhængen mellem mange af disse hændelser. Her er det naturligvis nemt at referere til Johannes Åbenbaring, og sikkert også for nemt, men det er ligeså naivt alene at tilskrive tilfældigheder ansvaret for disse hændelser.

Den svenske efterretningstjenestes fallit…

On 2010.05.08 · 1 Comments
Sinking Titanic

Meget tyder på at det svenske samfund er i stadig hurtigere opløsning og at økonomien i Sverige også er håbløs. Grundet den altomherskende politiske korrekthed, prøver man på alle mulige måder at holde viden om denne udvikling fra befolkningens kendskab, men flere og flere enkeltsager slipper ud, både store som små. Lægger man disse enkeltsager sammen tegner der sig et omend meget dystert billede af hvor Sverige som samfund er på vej hen. På mange måder ligner Sverige en genopførsel af HMS Titanics forlis i 1912 – på overfladen hersker der ingen panik, og 1. klasses passagererne skåler stadig med hinanden i champagne, medens de redegør overfor dem selv og resten af passagerne hvilken storslået rejse dette er og skibets fortræffeligheder, ikke mindst at der er “synkefrit”.

Men under overfladen begynder virkeligheden at gøre sin tilstedeværelse kendt på en måde der ikke længere er muligt at ignorere eller bortforklare. Vandet strømmer ind altimedens flere og flere af skibets systemer holder op med at virke i takt med at de ikke længere kan serviceres, da mandskabet er travlt optaget med andre gøremål såsom at forsikre passagererne om at der ingen fare er på færde, og skibet virkelig ikke kan synke, så en smule vand er bare en ekstra oplevelse…

Så når vi hører om de utrolige summer som der anvendes til at forsørge en stadig voksende skare af indvandrere i Sverige, at tage vare på de ofte yderst kriminelle elementer blandt disse indvandrere, samt en flugt fra landet af de mest resourcestærke svenskere, kan man ane at det skal gå galt før eller siden. Når man så hører at det svenske militær, ikke længere kan virke som et landsforsvar, men højst kunne forsvare Stockholm og omegn i tilfælde af krig, ved man at det står skraldt til. Det svenske politi har også stået for nedskæringer, selvom deres arbejdsbyrde jævnt hen er vokset ret eksplosivt i de senere år.

Lars Vilks

Så set i dette lys er det ikke nogen overraskelse at det svenske sikkerhedspoliti (SÄPO) der svarer til det danske PET, også lider økonomisk og derfor enten må skære ned eller finde alternative indtægtskilder. Her har man så forsøgt at finde nye måder at skaffe penge på, dette er i dette tilfælde gået ud over kunstneren Lars Vilks, der er kendt for sine tegninger af Rondelhunde, især dem med Muhammeds hovede. Lars Vilks er på samme måde som Kurt Westergaard blevet truet på livet af krænkede muslimer, og må derfor have personlig beskyttelse. En dyr affære, Kurt Westergaards beskyttelse af PET står i omkring 20 millioner om året, Lars Vilks’ sikker noget i samme omegn. Derfor må det vel være rimeligt at Lars Vilks også dækker en del af disse udgifter, da han jo selv er skyld i sin situation, han kunne bare have ladet være med at bruge sin ytringsfrihed, ladet være med at fornærme nogen, lagt sig på maven og bede om forladelse for alle sine fadæser og fornærmelser. Så summa summarum, da Lars Vilks skulle holde en forelæsning om kunst i Eriksbergshallen i Göteborg, måtte dette aflyses da hverken arrangørerne eller Lars Vilks kunne eller ville udrede den betaling som Säpo krævede for at yde beskyttelse af Lars Vilks under forelæsningen.

Ja, Säpo er åbenbart faldet så dybt at de må kræve beskyttelsespenge af dem som de er sat til at beskytte!

Korsfæstelsen af Kosovo…

On 2010.04.27 · 0 Comments

Billederne taler egentligt for dem selv og viser hvad der nemt kan ske når man overgiver kristent land til muslimer.

Se også:

Den eksklusive loge…

On 2010.02.12 · 2 Comments

En ny Loge ere dannet i Kongens Kjøbenhavn i de forløbne Dage, til forsvar af den truede Ytringsfrihed. Våbenbrødrene i den nye Loge ere fast besluttede paa at ingen uretmæssigt skulle kunne infiltrere Logens nidkjære forsvar for den hellige Ytringsfrihed og haver saaledes bekjendtgjort at der kun optages nye medlemmer i Logen efter nøje overvejet Invitation og muligvis også ikke offentliggjorte Optagelsesritualer. Alt dette for at undgaa at Pøbelen, med dennes til tider vulgære og ligefremme Sprog skulle besudle Logens ædle Formaal.

Den nye Loge haver taget navnet “Fri Debat”, hvorvidt dette refererer til Debatten internt i Logen eller ogsaa bliver udstrukket til at dække Logens offentlige Symposier, staar endnu hen i det uvisse, paa samme maade som hvilke dele af Ytringsfriheden som Logen paatænker at ville forsvare – Idet en Spradebasse af en OBO allerede har afdækket at det ikke er alle Omraader af Ytringsfriheden der paatænkes forsvaret — jfr. en Samtale refereret i OBO’ens Retrætetidende 180°. I denne Samtale uddyber Logemedlemmet Klaus Rothstein det Logens selektive tilgangsvinkel til forsvaret for Ytringsfriheden paa følgende maade: »Ytringsfrihed er ytringsfrihed, det er fuldstændig rigtigt, men man kan godt have lov til at være mere optaget af et aspekt end af et andet…« Jamen, Herre Jemini, var det netop ikke Kardinalanklagepunktet mod Trykkefrihedsselskabet, at de netop var mere optaget af et Aspekt end af andre? Man kan hermed konkludere at denne nye Loges tilgangsvinkel til forsvaret af Ytringsfriheden, ikke vil dække hele Spekteret, men have samme Last som Trykkefrihedsselskabet og andre Krigere; at for at vinde Kampen ere man nødt til at prioritere.

Saa de eneste spørgsmaal der tilbagestaar ere: Hvem har de bedste Prioriteter? Logen eller Selskabet? Hvem kæmper de rigtige Kampe mod de Rigtige modstandere? Logen eller Selskabet? Hvad ere vigtigst Tonen eller Substansen? Logen eller Selskabet?

Uriaspostens Kim Møller overfaldet…

On 2010.02.06 · 0 Comments
Kim Møller overfaldet af venstrefascisterKim Møller overfaldet af venstrefascister

Da Uriaspostens redaktør Kim Møller, sammen med en kammerat ville dække dagens “anti-fascisme” demonstration i Århus blev de uprovokeret overfaldet bagfra af 8-10 maskerede voldsbøller. Efterfølgende blev de begge sparket adskillige gange – alt sammen på åben gade og i overværelse af adskillige tilskuere. Begge måtte en tur over skadestuen, men slipper sandsynligvis fra varige mén, fra denne nærkontakt af tredie grad, med venstrefløjens voldsromantiserende fascister.

Indtil videre er det stort set kun Trykkefrihedsselskabets blad Sappho der omtaler episoden, og hvis alt går som sædvanligt bliver det nok også ved dette, og ellers bliver det omtalt perifert i MSM. Allerede nu lyder det om demonstrationen fra MSM at “Alt forløb roligt”

Andre kilder om overfaldet

Opfølgende Bemærkninger

Jeg må vist æde den med at MSM ikke ville give dette nogen særlig bevågenhed, og blive overrasket over at det skulle blive Politiken der kom først med historien. Hvis dette kan bidrage til at vise hvem de virkelige fascister er, er det kun godt, og hvis dette kan diskreditere den militante venstrefløj yderligere er det glædeligt, omend sørgeligt at der åbenbart skal voldsepisoder til.

Ny advarsel til cigaretpakninger…

On 2010.02.02 · 0 Comments
Eksploderende Cigaret Advarsel

En indonesisk sikkerhedsvagt måtte sande at rygning også kan være akut farligt for helbredet. En af hans cigaretter af mærket “Clas Mild” eksploderede simpelthen i munden på ham, og at det ikke var en mild cigaret vidner 6 bortsprængte tænder og 51 sting som munden efterfølgende måtte sys med om.

Episoden skete uden varsel og uden at manden opdagede at der var noget usædvanligt på vej før det var sket. Tobaksproducenten PT Nojorono Tobacco har indvilliget i at betale mandens hospitalsregning, og der kommer nok også en klækkelig erstatningssum på bordet – dog ikke et ord om hvordan den omtalte cigaret kunne eksplodere med en sådan kraft. Den uheldige ryger overvejer nu at lægge cigaretterne på hylden, hvilket man nok kan forstå.

UK Terror trusselsniveauet hævet fra betydelig til alvorlig…

On 2010.01.22 · 1 Comments

Storbritannien bedømmer, at risikoen for et terrorangreb er steget og har derfor hævet trusselsniveauet for international terrorisme.

Råd fra en tidligere israelsk agent…

On 2010.01.22 · 0 Comments

Følgende historie bliver rundsendt på email på engelsk, jeg har taget mig friheden til at oversætte den til dansk. Historien om at Aviv har forudsagt terroristangrebene i Londons undergrund og 11. September, skal nok tages med et stort gran salt, da dette ikke kan bevises jfr. snopes.com, men det er heller ikke det vigtigste i denne historie, derimod er det vigtige at Aviv har så inderligt ret i at al vores anti-terror foranstaltninger er reaktionære istedet for proaktive, at vores efterretningsvæsener bruger for meget tid på sigint (teknologi) istedet for humint (agenter/infiltration), samt at det er bydende nødvendigt at gøre borgerne (både i USA, Danmark og andre steder) opmærksomme på at terrorisme er noget der er kommet for at blive i lang tid endnu, og vi alle bør stå sammen om at finde de bedste måder at takle dette problem på når det opstår. Hvad enten det er efterladt baggage eller mærkelige pakker på tæt-befærdede steder, eller det er at lave nødplaner for en selv og ens kære i tilfælde af en katastrofe- eller terrorsituation, hvordan man skal komme i kontakt med hinanden, mødesteder, hvem man skal kontakte for at få hjælp, etc. etc. Alt sammen gode råd uanset om hr. Aviv har kunnet spå om de omtalte terrorangreb eller ej.

Juval Aviv var en israelsk agent, hvorpå filmen “Munich” er baseret. Han var Golda Meirs livvagt og hun udpegede ham til at opspore og bringe retfærdighed til de palestinænsiske terrorister som tog tsraelske atleter som gidsler og dræbte dem under de Olympiske Lege i München.

Ved et foredrag i New York City delte han informationer som enhver amerikaner bør vide — men som den amerikanske regering ikke har delt med befolkningen

Han forudsagde bomberne i Londons undergrundsbane på Bill O’Reillys show på Fox News og offentligtgjorde at det ville ske i løbet af en uge. På pågældende tidspunkt grinte O’Reilly og latterliggjorde ham ved at invitere ham tilbage til showet ugen efter. Uheldigvis inden ugen var omme havde terroristangrebet fundet sted.

Juval Aviv videregav informationer (som han havde samlet i Israel og Mellemøsten) til Bush administrationen vedrørende 11. September, en måned før det indtraf. Hans rapport gjorde eksplicit rede for at der ville blive benyttet fly som bomber og målet ville være højt profilerede bygninger og monumenter. Kongressen har siden hen hyret ham som sikkerhedskonsulent.

For hans fremtidige forudsigelser. Han forudsiger at det næste terroristangreb på USA vil ske indenfor de næste par måneder.

Glem flykapringer, som han siger terrorister vil aldrig forsøge at kapre et fly igen da de ved at passagererne ombord ikke roligt vil gå i døden igen. Aviv mener at vores lufthavnssikkerhed er en vittighed — at vi har været reaktionære istedet for proaktive i at udvikle strategier som virkeligt er effektive.

For eksempel

  1. Vores lufthavns teknologi er gammeldags. Vi leder efter metal, og de nye eksplosiver er lavet af plastik.
  2. Han taler om hvorledes en idiot prøvede at sætte ild til sine sko. På grund af dette, skal alle passagerer tage deres sko af. En gruppe idioter prøvede at bringe flydende eksplosiver ombord. Nu kan vi ikke tage væsker ombord. Nu venter han blot på at en selvmordskandidat hælder flydende eksplosiver på sine underbukser; hvorefter vi alle må rejse nøgne!

Enhver strategi som vi har er reaktionær

  1. Vi fokuserer på sikkerhed når folk er på vej til gaten.

Aviv fortæller at hvis en terrorist vil agribe lufthavne i fremtiden, vil de angribe køerne i lufthavnens forhaller når passagererne checker ind. Det vil være nemt for nogen at tage to kufferter med eksplosiver, vandre op til en travl check-in skranke, bede personen ved siden af dem om at kigge efter deres kufferter et øjeblik medens de går på toilettet eller får noget at drikke, og derefter detonere kufferterne før sikkerhedschecket bliver indvolveret. I Israel bliver baggage checket før passagererne overhovedet kommer ind i lufthavnen.

Aviv fortæller at det næste terroristangreb i Amerika er forestående og det vil omfatte både selvmordsbombere og ikke-selvmordsbombere på steder hvor større grupper af mennesker forsamles (f.eks. Disneyland, Las Vegas casinos, storbyer (New York, San Francisco, Chicago, etc.) og også omfatte indkøbscentre, subways i myldretiden, togstationer, etc. samt denne gang tillige landområder i Amerika (Wyoming, Montana, etc.).

Angrebet vil være kendetegnet ved samtidige detonationer rundt om i landet (terrorister elsker at gøre et stort indtryk), i mindste 5-8 byer samt landområder.

Aviv fortæller at terroristerne ikke behøver at anvende selvmordsbombere i mange af de større byer, da de steder som MGM Grand i Las Vegas simpelthent kan få deres bil, pakket med eksplosiver, parkeret af en parkeringstjener, og blot vandre væk.

Aviv fortæller yderligere at alt dette er velkendt i efterretningskredse, men at USAs regering ikke ønsker at ‘alarmere Amerikanske borgere’ med disse fakta. Verden er hurtigt ved at blive ‘et anderledes sted’ og emner som ‘Global opvarmning’ og politisk korrekthed vil blive yderst irrelevant.

På den positive side, anfører han at amerikanerne ikke behøver at være bekymrede over at blive udsat for kernevåben. Aviv siger at terroristerne som ønsker at ødelægge Amerika ikke vil anvende avancerede våben. De foretrækker at bruge selvmord som en frontlinie tilgangsvej. Det er billigt, det er nemt, det er effektivt og de har en uendelig mængde af unge militante som er mere end villige til at ‘møde deres skæbne’.

han fortæller også at den næste generation af terrorister, som Amerika bør være bekymrede over, ikke kommer udefra. Men istedet er “homegrown”, som har gået på og blevet uddannet på vores egne skoler og universiteter i USA. Han anbefaler at holde øje med ‘studenter’ som jævnligt rejser frem og tilbage til Mellemøsten. Disse unge terrorister vil være de mest farlige, da de kender vores sprog og fuldt ud forstår amerikanernes vaner; men at amerikanerne ikke ved/forstår nogetsomhelst om dem.

Aviv siger, som et folk er amerikanerne uvidende og uuddannede omkring de terroristtrusler som de uungåeligt vil møde. Amerika har stadig kun en håndfuld arabisk og farsi talende folk i deres efterretningsnetværk, og Aviv gør opmærksom på at det er kritisk at dette ændres hurtigt.

Så hvad kan Amerika gøre for at beskytte sig selv? Fra et efterretningssynspunkt siger Aviv at USA er nødt til at stoppe med at være afhængig af satelitter og teknologi for at få efterretninger. Istedet er det nødvendigt at følge Israels, Irlands og Englands førstehånds-erfaringer med menneskelige efterretninger, både hvad angår infiltration, men også at lægge mærke til og have tillid til at ‘vågne’ borgere vil hjælpe. Det er nødvendigt at engagere og uddanne amerikanerne som borgere; men USAs regering fortsætter med at behandle deres borgere som ‘babyer’. regeringen tror at borgerne ‘ikke kan klare sandheden’ og er bekymrede over at de går i panik hvis de forstod terrorismens realiteter. Aviv siger at dette er en fatal fejltagelse.

Aviv tilrettelagde og udførte en sikkerhedstest for Kongressen, ved at placere en tom taske ved fem velbesøgte steder i fem større byer. Resultatet? Ikke én person ringede til 911 eller søgte en politibetjent for at checke tasken. I Chicago blev tasken ovenikøbet forsøgt stjålet!

I sammenligning, siger Aviv, at borgerne i Israel er så ‘veltrænede’ at en efterladt taske eller pakke vil blive rapporteret på sekunder af borgere der ved at de offentligt skal råbe ‘Efterladt baggage!’ Området vil derefter hurtigt og roligt blive rømmet af borgerne selv.

Uheldigvis er Amerika endnu ikke blevet ramt ‘hårdt nok’ af terrorisme til at dets regering fuldt ud forstår behovet for at uddanne dets borgere eller for regeringen forstår at det er dens borgere der, uungåeligt, er deres bedste første forsvarslinie mod terrorisme.

Aviv var også bekymret over det høje antal børn i USA som var i førskole og børnehave efter 11. September, som var ‘fortabt’ uden forældre der var istand til at hente dem, og skoler der ikke havde planer for på bedst at tage vare på deres elever indtil deres forældre kunne komme dertil. (I New York City, var der i visse tilfælde tale om dage!)

Han understregede vigtigheden af at have en plan, som man er blevet enige med ens familie om, om hvorledes man reagerer i tilfælde af et terroristangreb. Han opfordrer forældre til at kontakte deres børns skoler og kræve at også skolerne udvikler aktionsplaner, på samme måde som man gør i Israel.

Ved din famile hvad de skal gøre hvis de ikke kan komme i kontakt med hinanden via telefon? Hvor vil i samles i en nødssituation? Han siger, at vi alle bør have en plan som er nem nok selv vores yngste børn at huske og følge.

Aviv fortæller at USAs regering har en plan klar, i tilfælde af et terroristangreb vil alles mulighed for at anvende mobiltelefoner, blackberries, etc. øjeblikkeligt blive afbrudt, da dette er den foretrukne kommunikationsform mellem terrorister og ofte er den måde hvorpå deres bomber bliver detoneret.

Hvordan vil du kommunikere med dine kære i tilfælde af at i ikke kan tale med hinanden? Du har brug for en plan.

Hvis du forståe og tror hvad du just har læst, da må du føle dig forpligtet til sende dette til hver vedkommende forælder, værge, bedsteforældre, onkler, tanter, hvemsomhelst. Lad være med at stoppe her. Ud over at dele dette via e-mail, kontakt og drøft denne information med hvemsomhelst det giver mening at dele det med. Lav nødplaner for dem du har kære. Det er bedre at have lavet planer og aldrig får brug for dem, end ingen planer at have og finde dig selv i en situation hvor du har brug for dem.

Hvis du vælger ikke at dele dette, eller ikke at have en plan parat, og ingenting sker – tillykke! Dog skulle det alligevel indtræffe at noget skete, og ydermere, hvis det direkte gik ud over nogle af dine nærmeste, da vil denne e-mail hjemsøge dig for evigt.

At fortælle sig selv efter at skaden er sket at, “Jeg skulle have sendt denne til den og den, men slettet den som så meget andet ragelse, samt at Jeg alligevel ikke troede på det”, vil ikke ændre nogetsomhelst. Du var advaret, du havde chancen for at gøre noget, men istedet for at gøre noget med chancen for at tage fejl, valgte du at ignorere en om ikke andet så en fornuftig og værdifuld advarsel.

Du er en hykler der ikke ved hvad Islam står for…

On 2010.01.13 · 3 Comments

I sidste uge havde Majed Moughni en muslimsk advokat i Dearborn (Detroit) arrangeret en demonstration imod terror i forbindelse med et retsmøde i byens domhus mod underbukse-bombemanden Umar Farouk Abdulmutallab. Demonstrationen skulle have vist at muslimer ikke støtter terroraktiviteter i Islams navn og havde bla. et bannere med “Not in the name of Islam” (Ikke i Islams navn) og “Islam is against terrorism” (Islam er imod terrorisme).

Dearborn er en bydel i Detroit hvor der er et stort muslimsk mindretal. Af bydelens knap 100,000 indbyggere (2000) er over en trediedel af arabisk oprindelse hvoraf hovedparten er muslimske, arabere med andre religiøse tilhørsforhold har mestendels slået sig ned i Metro Detroit. Af denne grund kunne man vel forvente et rimeligt pænt fremmøde af moderate muslimer, der ville tage afstand til terror i Islams navn, men ifølge New York Times var der kun mødt omkring et dusin op. Måske fordi hovedparten af muslimerne faktisk kender til Islams og koranens syn på terror og hellig krig mod de vantro, og derfor ikke ville gøre sig selv til grin ved at hævde noget andet.

Det skulle da også vise sig at Majed Moughni skulle få at høre for sin udlægning af hvad Islam står for, idet han efterfølgende har måtte lægge øre til dødstrusler fra muslimer der mente at have bedre styr på Islams syn på terror og vantro. Blandt andet gennem telefontrusler, hvoraf Majed Moughni har optaget dele af en dødstrussel: “Jeg ønsker dig tillykke med din plads i helvedesilden, Inshallah. Hvis jeg ser dig, vil jeg skyde dig. Jeg vil putte en kugle i hovedet på dig. Det er hvad der venter hyklere.”. Til hvilket Moughni (ifølge eget udsagn) prisværdigt svarede: “OK, det er da en god grund at dø for.”

På et andet tidspunkt i telefonsamtalen blev Moughni konfronteret med udsagnet: “Du er en hykler der ikke ved hvad Islam står for” — hvilket man nok desværre må give den anonyme trusselsmand ret i. Majed Moughni skulle måske læse op på koranens syn på terror og hvordan man bør behandle vantro.

Denne historie illustrerer ganske godt det dilemma som den vestlige verden står overfor, vi klynger os til håbet om at det er et mindretal af muslimer der tager koranen for pålydende og at flertallet af muslimer er såkaldt moderate og tager afstand fra de voldelige dele af koranen – men hvergang når virkeligheden banker på viser det sig at der stort set ikke belæg for at tale om en større gruppe af moderate muslimer, snarere en forsvindende lille minoritet af muslimer er moderate stort set ingen indflydelse har i muslimske kredse og oftere ses som frafaldne (apostater).

Danske Engelsksprogede Blogs
Kategorier
Postarkiver