En ny meningmåling fra Gallup viser at DF taber stemmer til oppositionen, primært er det S og SF stemmer der vender tilbage til deres oprindelige udgangspunkt. Hvis denne meningsmåling holder står DF til at miste 3 mandater på denne konto, men nu skal man være yderst varsom med at fæste al for stor lid til meningsmålinger i det hele taget og tæt på omdiskuterede eller kontroversielle sager i særdeleshed. Een ting er at give sin utilfredshed til kende her og nu hvor det er relativt betydningsløst, noget andet er når man står i stemmeboksen, når der er valg.
Men under alle omstændigheder, så bør denne situation mane en smule til eftertanke – Det er egentligt flot klaret at DF har formået at holde en pæn bestand af stemmer fra rød stue som støtter til en regering fra blå stue, siden 2001. Men det er måske på tide at DF gør op med sig selv om de hører til i blå eller rød stue, da denne meningsmåling måske om noget fortæller at der ikke rigtigt er plads til en lilla stue, hvor man skiftevis irriterer de røde og de blå støtter og dermed irriterer hele sit vælgerkorps over tid.
Det ville være yderst forfriskende hvis DF kunne lægge de røde toner på hylden, og tage de lussinger som dette måtte give på kort sigt, for at bekende sig helt på blå side – det kunne endda være at de kunne trække V og K væk fra at flirte for meget med rød stue, og vi kunne måske få et folkestyre tilbage hvor det var ideerne der brydes istedet for en grå masse af politikere der stort set mener det samme og kun adskiller sig i perifærspørgsmål.
Det burde ikke være fremmed at rationel og logisk tankegang ikke er hverken den traditionelle venstrefløjs eller de nye “progressives” stærkeste side, men mest tydeligt kommer det til udtryk, når en person kommer for skade at udtale sig om en mulig og ubehagelig fremtid. Når dette sker bliver budbringeren oftest skudt i skoene at denne slags forudsigelser er det samme som at skabe de omtalte ubehagelige begivenheder eller konsekvenser. Evnen til at skildre mellem en beskrivelse af et sandsynligt eller muligt fremtidsscenarie og en opfordring til at skabe det omtalte fremtidsscenarie er ikke-eksisterende hos venstrefløjen, progressive og andre utopister.
Det blev tydeligt da bloggen Gates of Vienna for noget tid siden lancerede nogle dystre fremtidsbeskrivelser af bla. skribenten “El Ingles”, hvor en af teserne var at den nuværende udvikling, med indvandring og islamisering af Europa, ville eskalere og ende med en regulær borgerkrig mellem de indvandrede muslimer og de oprindelige europæere som hovedaktører, og et muligt udfald af dette kunne blive massedeportationer af muslimer fra Europa. Denne tekst blev med det samme udlagt som at El Ingles og Gates of Vienna støttede etnisk udrensning og endda folkedrab, hvilket naturligvis er helt ude i hampen, idet der blot blev beskrevet ét muligt fremtidsscenarie, og istedet for at debattere indholdet og hvorvidt det fremlagte scenarie var sandsynligt eller ej, kom det hele til at dreje sig om hvorvidt forfatteren og blogejerne var nazister, racister og planlagde de uhyrligheder der blev lagt dem i munden (eller rettere i tastaturet). Og vupti, væk var behovet for at diskutere om hvorvidt scenarierne var sandsynlige eller ej, hvorvidt vi, som samfund, er på en katastrofekurs der kan rettes op, inden katastrofen indtræffer, eller om man hellere ser katastrofe indtræde for derefter at kunne pege fingre af dem der forudsagde katastrofen og gøre dem skyldige.
Nu har vi så fået den samme situation i Danmark, hvor et interview med Lars Hedegaard, der blev offentliggjort på bloggen Snaphanen, straks fik bloggeren Lars Pilegård (raapil) op i det røde felt, og straks beskyldte Lars Hedegaard for at ville anstifte Oprør, lynchninger og krig… hvilket dels er en dramatisering i forhold til hvad der rent faktisk blev sagt i interviewet og dels den samme stupide forveksling af fremlæggelsen af en mulig fremtid med ønsket om af frembringe den fremlagte fremtid. Dette var ikke tilfældet med El Ingles, og det var heller ikke tilfældet med Lars Hedegaard, jeg har mødt begge personer og kan sige at begge helst så sig fri for at tingene kom så langt ud at voldeligheder og det der er værre bliver virkelighed. På den anden side kan man ikke lukke øjnene for hvor det er vi som samfund er på vej hen, og hvis man ikke gerne vil til den destination, melde ud og advare om hvor det er man er på vej hen — hvis man ikke gjorde dette, ville man med rette kunne anklages for at ville fremme den situation man beskriver.
Men de «pæne», de venstreorienterede og de progressive vil åbenbart hellere slagte budbringeren end at høre advarslen, og hvis ydermere kan anvende denne nedsabling af budbringeren til at så mistro og tvivl om hensigterne blandt ens politiske modstandere så meget desto bedre. Dette er netop hvad en blog som Ydmyghed gør i artiklen Hvornår begynder den højrenationale vold, hvor skruen får endnu et nøk… Dette selvom der ikke har været et eneste tilfæde af højreorienteret vold, siden Estrups provisorie-tid, derimod har forskellige venstreorienterede grupper fra nazister (NationalSocialister), Ny-nazister, Antifa, SUF, m.f. stort set haft eneret på at bedrive vold i samfundet, men man ser stadigvæk spøgelset om den højreorienterede vold allesteder.
*** Opdatering ***
Der var gået kludder i overskriften så den er rettet til en mere passende.
Det er desværre sjældent at jeg falder over blogs på diverse mediers multi-blog universer, med mindre jeg bliver gjort eksplicit opmærksom på eksistensen af disse blogs. Ikke fordi jeg har noget imod dem, men snarere fordi det er svært at navigere rundt i disse blogs og finde de gode blogs. Jeg vil tro at dette skyldes dårlig eksponering af disse blogs i søgemaskiner i forhold til multi-blogs under Blogger (blogspot.com) eller WordPress (wordpress.com) og det faktum at det er sværere at huske de URL’er som disse blogs tildeles.
Nå men til sagen… Mine foretrukne blogs er de politiske og samfundsdebatterende blogs, og helst blogs hvor der argumenteres sagligt og rationelt, istedet for at lade debatten styre af følelser og andre irrationelle elementer, såsom mudderkastning og dæmonisering af modstanderne. Ikke at man skal holde sig tilbage fra at være uenige eller for den sags skyld være hård og kontant i sin afregning – men man behøver ikke at finde sprogets værste og mest vulgære gloser frem for at give sin mening til kende, faktisk forfladiger dette oftest ens argument så meget at læseren oftest blot ryster på hovedet og skynder sig videre til en anden blog eller webside.
Jeg er nu stødt på en yderst informativ, rationel og meget velskrevet blog ved navn Socialisme og Dimmikrati, som er skrevet under pseudonymet literally – Denne blog tager vigtige emner i kultur- og værdikampen op, med hovedvægt på den skadelige indflydelse som venstrefløjen har haft på samfundet og den gradvise islamisering af samfundet (der allerede er svækket af venstrefløjens samfundsundergravende virksomhed).
Jeg kan kun anbefale at man kigger forbi denne blog og læser den regelmæssigt, jeg har pt. fulgt med i bloggen i de sidste to uger og er blevet imponeret over den høje standard og indsigt som bloggens redaktør er i besiddelse af. Især dagens indlæg Den gode stat og det nye menneske burde være pligtlæsning for alle… Hop straks over på Literallys blog og læs hele artiklen, og bookmark hans blog således at du nemt kan finde tilbage til denne.
Vi kender alle navnene på nogle af de venstreorienterede voldsgrupper: Autonome, AFA, Antifa, SUF, mf. Det er også rimeligt simpelt for de fleste af disse grupper at finde deres ideologiske tilhørsforhold, der alle hører hjemme på den yderste venstrefløj. Men hvad med de påståede ekstremt højreorienterede voldsgrupper, for disses vedkommende skal man lede længe efter dem – måske fordi de slet ikke eksisterer… Nu er der nok nogle der vil indvende at grupper som “White Pride” og andre voldsbøller er højreorienterede, måske ligefremt nynazister. Voldsbøller: Ja, afstumpede personligheder: Ja, Nynazister: Sandsynligvis — Højreorienterede: Usandsynligt!
Det er en af efterkrigstidens største løgne at National-Socialismen (nazismen) var en højreorienteret ideologi, snarere end en afart af socialismen/kommunismen. Hvis man kigger ideologierne i sømmene ligger nazismen, fascismen og kommunismen langt tættere på hinanden end de gør på højreorienterede ideologier som konservatisme og liberalisme, der jo netop er kendetegnet ved at lægge højeste prioritet på frihedsidealer som personlig frihed og personlig ejendomsret i modsætning til de føromtalte ismer der lægger højeste prioritet på kollektive grupper eller staten (arbejderklassen, de undertrykte, det rigtige folk, etc) og udpeger en anden gruppe som fjenden (bourgeoisiet, kapitalisterne, jøderne, de degenererede, etc.)
Desværre er denne fejlplacering af nazistiske, nynazistiske og fascistiske grupper, som hørende til højrefløjen, blevet så almindelig at denne ikke bestrides af ret mange, og blot accepteres uden yderligere spørgsmål. Men man burde i det mindste kunne stille spørgsmålet: Hvad har disse grupper til fælles med højrefløjen? Hvis man tænker dette spørgsmål til ende vil man se at det er forbløffende lidt de har til fælles – faktisk intet, da de er hinandens modsætninger – En højreorienteret og selv en ekstremt højreorienteret ville føle sig lige så totalt malplaceret sammen med nazister og fascister som med kommunister og andre venstreorienterede.
Jamen, er det så fair at placere nazister og fascister sammen med kommunister og venstrefløjen gennerelt? Ja og nej. De deler langt hen af vejen den samme ideologiske tankegods, metoderne til at implementere deres styreform i samfundet er også langt hen af vejen den samme. Prioriteringen mellem individet og gruppen og individet og staten er også sammenlignelig. Den store forskel er hvorvidt man er nationalt orienteret eller internationalt orienteret. Fascisterne og Nazisterne er i denne sammenligning nationalt orienterede hvorimod kommunisterne er internationalt orienterede. Og det er dette forhold som kommunisterne med Stalin i spidsen har brugt til at placere dem på højrefløjen, da de fleste borgerlige og konservative jo netop også var nationalt sindede.
Men er det den samme måde fascisterne, nazisterne og de højreorienterede opfatter nationalismen? Ikke helt, fascisterne og nazisterne er mere national-chauvenister med den opfattelse at deres stat/nation er den ultimativt bedste og skal udbredes til andre nationer, med eller uden deres accept. Nationen bliver her deres ultimative våben og offensive kraft til at undertvinge andre deres ideologi. Hos de højreorienterede er nationen, befolkningens forsvarer mod ydre og indre fjender. Et fællesanliggende til gavn for befolkningen og ikke hævet over folket. Nationalisme for en højreorienteret person, et spørgsmål om at sikre sig rimelige forhold der hvor man lever og en stat til at forsvare dette. Forskellige folk forskellige behov, og forskellige måder at leve på og dermed forskellige former for nationalstat – og fred være med det.
Sagt på en anden måde — højreorienterede går ind for en pluralistisk verden af nationalstater, der hver især tager vare på deres befolkninger i forhold til disse befolkningers krav og ønsker (f.eks. grundet i kultur, religion, sædvane, etc) — venstreorienterede går ind for at ensrette verden udfra deres ideologi og oprette den perfekte socialistiske/kommunistiske verdensorden, fascister og nazister går ind for at erobre verdenen og omdanne den i eget billede.
Den Århusianske gruppe White Pride der støtter fodboldklubben AFG, gerne begiver sig i slagsmål med andre bøller på venstrefløjen, har nu fået lidt ekstra PR omtale i Ekstrabladet, og hr. of fru Danmark kan få søndagskrydderen galt i halsen ved at se at der findes sådan nogle ulækre højrefløjs racistiske voldsbøller.
Og saftige citater skal man nok love for at WP har forsynet EB med, nok til at holde gryden i kog og fokusere endnu mere på denne gruppe utilpassede unge, der nok får et par ekstra rekrutter på denne regning og EB skal nok også få solgt flere aviser på historien, som belejligt fortsætter de næste par dage.
Indtil videre synes der ikke at være anden tilgangsvinkel fra EBs side end at ville agere mikrofonholdere og få en saftig historie i kassen, med udsagn som bekræfter at WP er højreorienterede, voldelige, rabiate og generelt udenfor pædagogisk rækkevidde. Og missionen lykkedes. Nu mangler vi bare at EB også besøger modparten venstrefløjsbøllerne i Århus: AFA, Antifa, SUF eller hvad de nu kalder sig i deres forgrenede netværk, og her skal vi nok se at fløjlshandskerne bliver taget på, for nok tager man afstand fra vold, men de (de venstreorienterede) kæmper jo for en god sag.
Desværre for hr. og fru Danmark bliver de ikke meget klogere af denne slags rapportager fra EB og andres side, da man bevidst fordrejer og fortier samt undlader at grave blot en lille smule i overfladen på disse to grupper.
For sandheden er at de begge er lige afstumpede og voldelige, de er begge udenfor pædagogisk rækkevidde, og burde fordømmes på det kraftigste. Deres politiske ståsted er også for begges vedkommende ret tæt på hinanden, et fascistisk funderet netværk hvor den stærke har ret og resten indordner sig under dennes autoritet, om gruppen tilbeder Mao. Stalin, Hitler, Fidel Castro eller Che Guevara, er sådan set et fedt. De var alle totalitære fascister og forskellen på dem kan vidst kun tælles i antallet af deres ofre!
Og ligeledes med WP og venstrefløjsbøllerne i Århus, når man ser bort fra parolerne og udtalelserne om feltmadrasser og kneppedyr mv. Så er de bagvedliggende ideologier på linie med ovenstående tyranners, hvorom det ikke giver nogen mening at tale om højre- eller venstrefløj, men snarere om totalitær fascistiske grupperinger af den værste skuffe. Der er altså ikke tale om de “gode mod de onde”, men derimod om de “onde mod de onde”.
Der tales meget i pressen iøjeblikket om at Danmark for alvor er blevet borgerligt, men er det nu også et korrekt billede af situationen?
Nuvel, Socialdemokratiet er i støt tilbagegang og kan ikke længere bryste sig at at være det største parti, endsige at være et arbejderparti, de fleste socialdemokratiske vælgere er offentlige funktionærer, dvs. dem der ikke har taget skridtet over i Socialistisk Folkeparti. Arbejderne fordeler sig mellem Dansk Folkeparti, Venstre og de Konservative i den rækkefølge. Men er den såkaldte “Blå Stue” specielt borgerlig?
Nej, egentlig ikke. Alle partierne i “Blå Stue” har købt den socialdemokratiske fordelingspolitik og er blevet velfærdsjunkies, der ytres et par rituelle pip om skattelettelser, der straks korrigeres til skatteomlægninger hvis man går politikerne på klingen. Når der tales om nedsættelse af “skat på arbejde” efterfølges dette enten af at der skal lægges andre “skatter” ind såsom grønne afgifter, eller lignende tiltag, der blot har til formål at sløre at der ikke er nogen der har reelle skattenedsættelser på programmet.
Det eneste der skiller blå og rød stue ad, er derfor værdipolitiken, og selv på dette område er “Blå Stue” ikke internt enige. De Konservative har forlængst opgivet deres slogan “For Gud, Konge og Fædreland” og har stort set smidt Gud ud med badevandet og blevet helt sekulære, og Kongehuset støttes stort set kun symbolsk, og Fædrelandet er næsten blevet et fyord her i vores multikulturelle virkelighed og noget som man nemt kunne komme til at forbinde med Dansk Folkeparti. Venstre har opgivet at være liberal, de går fuldt og helt ind for en større statsmagt, en socialistisk fordelingspolitik, og en langsom erosion af liberale rettigheder, f.eks. den personlige ejendomsret, hvilket kunne ses ved at Venstre støttede indgreb i ejendomsretten i forbindelse med rygelovens indførelse… Ikke noget med at lade det frie markede spille ind der, nej dette var et godhedsprojekt hvor Staten absolut måtte træde den personlige ejendomsret og selvbestemmelsesret under fode. Og ejendommeligt nok er det “Blå Stues” mest socialistiske parti Dansk Folkeparti der står tilbage og holder en borgerlig værdipolitik i hævd.
Så måske er Danmark bhlevet mere borgeligt, men det afspejler sig ikke rigtigt i sammensætningen af politikerne i folketinget, og er nok en af grundene til at der var mange der var fristede til at forsøge sig med sirenesangene fra Ny Alliance, indtil man hørte lidt mere om hvad der fulgte med og heller ikke Ny Alliance kunne siges at være et borgeligt parti. Så konklusionen må være at Dansk politik generelt er blevet mere socialistisk, og befolkningen gerne vil have et rigtigt borgerligt parti at stemme på, et borgerligt parti der både er borgerligt i fordelingspolitiken såvel som i værdipolitiken.
Fogh søger bred aftale om asylpolitik
Anders Fogh Rasmussen benyttede tv-optræden torsdag aften til at fastholde skattestoppet, søge bred asylaftale og kalde Lars Løkke “egnet” efterfølger.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde torsdag aften i tv, at han efter valget på tirsdag vil søge en bred, flerårig aftale om asylpolitikken.
Samtidig fastslog han, at skattestoppet overholdes, selv om kommunerne får lov at gennemføre skattestigninger ud over det aftalte. En metode at overholde skattestoppet på er at sætte statsskatten ned med, hvad kommuneskatten stiger, sagde han.
Samtidig kaldte han en anden Rasmussen, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), en “egnet” efterfølger på posten som leder af Venstre. Lars Løkke Rasmussen forsikrede, at det overhovedet ikke var noget, han havde tænkt på.
Desværre tegner der sig et billede af at Anders Fogh Rasmussen mere og mere løber fra sin ideologiske grundsynspunkter, først på fordelingspolitiken og nu ser det også ud til at han giver los på værdipolitiken. I et forsøg på at vinde valget som var det en popularitetskonkurrence på samme måde som “Robinson”, og ikke noget så vigtigt som et folketingsvalg om hvorledes Danmark skal regeres i den næste regeringsperiode. Men, hvis han virkelig ønsker at overtage oppositionens holdninger, må han imødese en større vælgerflugt på fordelingspolitiken til de Konservative (og til dels Ny Alliance, for de vælgere der stadig tror på deres skattenedsættelser, uden at nedsættelserne blot bliver erstattet med grønne afgifter, mv.) og på det værdipolitiske område en flugt til Dansk Folkeparti.
Med de takter der hidtil er blevet vist fra Venstre, kan man jo forledes til at tro at de er ved at indføre den amerikanske betydning af ordet “liberal” (venstreorienteret) til at betyde det samme i Danmark, og det er med en smule vemod at jeg må indse at jeg ikke længere kan stemme på dette parti, som ved flere tidligere valg. At de Konservative stort set også har overgivet sig til multi-kulturalismen, gør desværre at valget kun kan blive taktisk, og at det er nødvendigt at styrke Dansk Folkeparti for at dæmme op for VKs værdipolitiske forfald og prøve at trække dem i den rigtige retning. Prisen for dette bliver desværre en noget mere Socialdemokratisk fordelingspolitik… Men det er trods alt blot penge, hvort nationale selvværd og hjerteblod bør ikke være til salg for nogen pris… Så hellere vente med skattenedsættelser indtil V igen bliver et liberalt parti i Dansk forstand og Konservative igen ønsker at kæmpe for Gud, Konge og Fædreland, istedet for at smide dem ud med badevandet.
Selvom man skal tage meningsmålinger med et ret stort gran salt, tror jeg gerne at på at Venstre vil miste en del stemmer ved dette valg. Dels vil en række blødere venstrevælgere blive tiltrukket af Ny Alliance, der på det økonomiske område bejler til liberale vælgere, og selvom de måske nok kunne være vandret til Konservative er NA nok mere tiltrækkende da de Konservative gennem regeringsarbejdet har synes handlinslammet, eller blevet sat ud på et sidespor af Venstre og Dansk Folkeparti på det skattemæssige område.
På samme måde er der en del traditionelle Venstre vælgere, der med skam har været vidne til at Anders Fogh Rasmussen, har flyttet Venstre langt til venstre, således at det idag er svært at se forskel på Venstre og Socialdemokratiet. Venstre har i al væsentlighed vidreført den financielle politik der blev grundlagt af Socialdemokratiet, overtaget den socialdemokratiske fordelingspolitik, stået som garant for den socialdemokratiske velfærdsmodel, øget størrelsen af den offentlige sektor hurtigere end selv socialdemokraterne havde held til og konsekvent modsat sig skattelettelser med henvisning til et fiktivt råderum. Udsalg af liberalt arvegods, blot for at positionere sig som et midterparti, uden skarpe meninger og forhåbentligt en større andel af de såkaldt “lukrative” midterstemmer som stort set alle bejler til.
Problemet med at gå efter midterstemmerne er at man først svigter sine principper, derefter ens egne kernevælgere for sluttelig at miste sin identitet… Man bliver hurtigt en del af den grå masse der samler sig på midten, og bliver dermed betydningsløs, og kun kan holde fast på vælgere, der ikke har andre steder at gå hen. Desværre nåede liberalisterne ikke at blive opstillingsberettiget til dette valg.
Slutteligt vil en del vælgere ved dette valg beslutte sig for at gå fra Venstre til Dansk Folkeparti, idet de ser dette som en garant for at de mere grundlæggende liberale og kulturelle værdier bevares, hvilket man kan være i tvivl om hvorvidt dette vil være tilfældet hvis en ny VK regering bliver nødt til at støtte sig på Ny Alliance. Personligt tror jeg at der er en del traditionelle venstrevælgere der vil gå til Dansk Folkeparti ved dette valg, og at dette nok ikke afspejles i meningsmålingerne, da dette af medierne og meningsmagerne i dette land anses som noget man bør skamme sig over. Disse vælgere må så bide DF’s socialdemokratiske økonomiske politik i sig, men det er nok en billigere pris end at få Venstre til at være afhængig af de multikulturelle smagsdommere i NA.
Så blev der igår udskrevet valg i Danmark, til afholdelse tirsdag d. 13 November, 2007. Et lynvalg, med en yderst kort valgkamp på kun tre uger. Og de politiske meningsdannere er stort set alle enige om at statsministeren efter valget stadig vil hedde Anders Fogh Rasmussen, bakket godt op af bookmakere der kun vil betale kr. 1.40 på hver krone spillet på AFR, hvis han stadig er statsminister efter valget, Socialdemokraternes leder giver til sammenligning hele 3 kroner tilbage på hver spillet krone, hvis hun bliver statsminister.
Selvom meget tegner til at AFR kan tage en periode mere som statsminister afhænger den næste regerings politik i stor grad på hvilke støttepartier som Venstre må basere sig på og hvilken styrke disse støttepartier har i kraft af mandater. Så selv om valget af statsminister synes afgjort på forhånd, er valget af den fremtidige politik på flere kerneområder meget afhængig af hvordan valget falder ud.
Lidt pudsigt er det også at det sandsynligvis kommer til at spille en afgørende rolle om hvorvidt Enhedslisten kommer over spærregrænsen eller ej, dette er blevet interessant efter at Enhedslisten, med opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid meget vel risikerer at miste en god procentdel af deres traditionelle vælgere og ikke skal være sikre på at blive repræsenteret i folketinget. I så fald vil deres nuværende 6 mandater forsvinde fra venstrefløjen og groft sagt blive fordelt ligeligt på resten af partierne. Hvilket igen kan blive udslagsgivende for hvorvidt VKO kan beholde flertallet, eller om AFR bliver nødt til at anvende stemmerne fra Ny Alliance…
Så når valget ikke så meget kommer til at dreje sig om hvem der bliver den kommende statsminister, kommer det i stor grad til at dreje sig om hvilken politik der vil blive mulighed for at føre efter et valg. Som jeg ser det kommer stridspunkterne til at stå om følgende:
- EU traktaten – folkeafstemning eller ej.
- Skattepolitik – skattenedsættelser eller ej.
- Udlændingepolitik – lempeligere immigrations- og asylregler eller ej.
Hele velfærdsområdet er stort set en fis i en hornlygte da stort set samtlige partier i folketinget har købt den socialdemokratiske velfærdsmodel og groft sagt kun skændes om hvem skal forfatte drejebogen for dennes fortsættelse, der er ikke nogen væsentlige ideologiske forskelle mellem partierne på dette område. Mht. til EU og traktaten er der desværre også en stor konsensus mellem partierne om at denne blot skal vedtages og iøvrigt give mere og mere magt til EU, her er det kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten der har meldt sig som EU skeptiske, og ønsker mindre magt til EU! På skatteområdet er det de Konservative og Ny Alliance der skiller sig ud, ved begge at ønske betydelige skattelettelser. Og slutteligt på Udlændingeområdet er det Dansk Folkeparti og en fraktion af Venstre der skiller sig ud, ved at arbejde på at bibeholde en stram udlændinge og immigrations politik. Hvor resten af partierne alle går ind for større eller mindre lettelser af udlændigepolitikken.
Set i dette lys er der fordele i at styrke Konservative/Ny Alliance, hvis man ønsker en mere liberal skattepolitik, der uden tvivl vil komme Danmark til gode, i at styrke erhvervslivet, igangsættere, konkurrenceevnen og generelt holde hjulene i sving således at vi kan holde den nuværende højkonjunktur gående længere og ruste os bedre til at klare en kommende lavkonjunktur.
Ligeledes er der vægtige grunde til at holde EU traktaten og i det hele taget EU på afstand og være meget skeptisk eller ligefrem modstander af yderligere EU samarbejde. Idet der kommer flere og flere demokrati-undergravende projekter ud af EU som vil gøre det sværere og sværere at bevare vores nationale identitet, vores udlændigepolitik eller i det hele taget en selvstændig politik i Danmark. Dette er måske det allervigtigste punkt for den kommende regering! Selvom det sandsynligvis bliver et af de mindst diskuterede emner i valgkampen.
Om udlændigepolitiken, er der blot at sige at flertallet af danskere er glade for at der er blevet taget godt fat om dette emne, selvom “meningsdannerne” på bjerget, Det Radikale Venstre, Ny Alliance, vestrefløjen generelt, pressen og medierne hele tiden prøver at vise et andet billede. Lad os ikke glemme hvem det er der er ansvarlige for at det ikke er gået ligeså slemt her i Danmark som det er gået i Sverige, England, Frankrig, Belgien og Holland. Det er de tilstande der vil komme til Danmark hvis der bliver lempet på udlændigepolitiken.
Så set herfra er der ikke noget valg… Danmark kan overleve en periode med en socialdemokratisk fordelingspolitik på det økonomiske område, selvom det kan komme til at gøre ondt, men får langt sværere med at overleve en stadig større koncentration af magt over den politik der føres i Danmark samles i EU, uden Dansk vetoret. Og en lempelse af immigrations og familiesammenførings reglerne, vil betyde en glidebane tilbage til de kaotiske regler der sørgede for en uhæmmet indvandring fra før 2001.
Så valget må stå enten at støtte Venstre direkte eller endnu bedre at støtte Dansk Folkeparti! Da DF er garanten for en skeptisk EU holdning og en stram udlændigepolitik, at de så også vil have en socialdemokratisk fordelingspolitik og arbejder imod skattenedsættelser, er noget vi kan leve med, men vi kan ikke leve med en ukritisk holdning til EU og en opblødning af udlændingepolitiken.
Dette vil naturligvis komme meningsmagerne og medierne godt på tværs, og vil vil uden tvivl få tudet ørerne fulde om hvor fulde af menneskeforagt disse umennesker fra Dansk Folkeparti er, og hvor vederstyggeligt det er at ville sørge for at Danmarks befolkning skulle have lige så meget ret til et sted at leve med deres egen kultur, som enhver andet folk, og at vi ønsker at dette område skal være Danmark!
Egentligt et lidt underligt valg… Demokrati versus Økonomi – valget burde være klart for enhver!
Agger fra Modspil.dk har lavet en liste over de afskyelige, antisemitiske og ubærlige højrebloggere på skrigosfære listen, hvor også denne blog er nævnt.
Jeg må sige at jeg er beæret over det gode selskab som min blog er havnet iblandt, og det er nu rart at der er nogen der vil tage slæbet med at at lave en liste over læseværdige blogs, der har fået siet de værste ekstreme blogs fra både højre- og venstrefløjen væk.
Dem der nu bliver udråbt til at tilhøre den såkaldte »Skrigosfære« er fælles om at være langt mere højreorienterede en Minoritetspartiet, og nok også for de flestes vedkommende er af borgerlig observans, hvilket de har tilfælles med flertallet af den danske befolkning!
Så alt i alt ikke ret meget at skrive hjem om, dog ville jeg personligt mene at navnet på denne liste er lidt malplaceret, hvis der er nogen der forstår at få debatten op i det skingre toneleje og slynge omkring sig med ad hominem angreb, istedet for at tage en saglig debat med rationelle argumenter, er det netop de venstreradikale skrigehalse!
|
|