I en kommentar på indlægget Symbolburka på Morten Uhrskov Jensens blog Set Fra Højre skriver “Far Jensen”:
Noget af det mest mærkelige, er det intellektuelle forfald som er sket de senere årtier. Det er som om en slags smitsom hjernebetændelse har bredt sig i de politiske cirkler. Mere og mere foregår dansk politik og journalistik på sinkestadiet. Folk som fjoller og ikke kan stave eller tale rent, optræder som journalister. Folk som ikke synes at eje for fem øre fornuft, optræder som politikere. Folk som ikke tænker sig om, optræder som vælgere. På den måde at de stemmer som de altid har stemt, på et parti som har svigtet dem i årevis.
I DR kværner de løs året rundt om en ikke-eksisterende sag: den frygtelige undertrykkelse af danske kvinder, så de lider under en frygtelig mangel på ligestilling.
Drejer det sig om kriminalitet, er det kun synd for de kriminelle. Og man har ‘eksperter’ til at fortælle at straf ikke hjælper, og at ingen bliver et bedre menneske af at komme i fængsel.
Hvis det handler om u-landshjælp eller indvandring, får vi fortalt at det lille yndige land sagtens kan redde, opdrage, finansiere og være forbillede for alle verdens 200 lande.
Er det familien der er emnet, får man at vide at den klassiske familie er håbløst umoderne. De nye ‘familier’ skal helst være noget med to mænd, to kvinder eller en enkelt voksen. Oveni kan der være udsendelser hvor det er fædrelandet, kirken, forsvaret, mændene eller andet som hetzes. Eller den står på følelsesporno.
Sundhedsvæsnet rasler nedad i kvalitet, hospitaler og skadestuer lukkes på stribe. Men så vrøvler man bare løs om supersygehuse og helikoptere, og så er den klaret.
Når løntrykkere samt rumænske hønsetyve, hjemmerøvere og mordere suser frem og tilbage over de pivåbne grænser, fabrikerer man nogle fabler om at det mest effektive til at standse uvæsnet, nok er nogle EU planer, som måske engang med tiden kan mindske problemerne.
Er det parkeringsfirmaer som fører sig frem med grove metoder mod tusinder af sagesløse bilister, hører man i årevis ikke et ord fra partierne. Men politikerne er måske holdt op med at læse? Eller er de allesammen på ferie?
Man kan nu både læse om og høre om, gennem bekendte, om patienter som brutalt smides ud fra hospitalerne, selvom de stadig er alvorligt syge eller svækkede. Er vi i Albanien eller Bulgarien?
Nu har der været flere overfald, hvor gaderøvere kaster stærk syre i ansigtet på ofrene, med livsvarig blindhed til følge. Straffen burde jo være 50 års fængsel, men røverne slipper nok med nogle få måneder, eller hvad?
For man må jo endelig ikke bruge en straf som er så hård, at den vækker respekt.
Man er i gang med en massakre på skoler, skadestuer, biblioteker, posthuse, politistationer, væresteder, apoteker, kaserner, seminarier, rådhuse, motorkontorer, retskredse, sygehuse, busruter og meget mere….men taler om at Danmark snart skal være et foregangsland i verdensklasse.
Foreløbig bliver det hele bare mere og mere forrykt og bananstats-agtigt. Foreløbig glider vi bare nedad det skråplan som ender i afgrunden.
Som sagt jeg kunne ikke have sagt det bedre, hvorfor jeg blot gengiver Far Jensens indlæg her, og istemmer “Helt enig!”
 Click Image for full size Normalt tænker man på at farvefotos var noget der opstod omkring Anden Verdenskrig, hvor det dog stadig var standarden at fotos var sort/hvide. Men faktisk er farvefotoet var allerede opfundet før 1903, hvor brødrene Lumière tog patent på processen med at fremstille farvefotos. Men det var en besværlig og dyr process, hvorfor der helt op til tiden omkring Anden Verdenskrig for det meste blev taget sort/hvide billeder, der så efterfølgende kunne blive manuelt farvelagt.
Når man så finder farvefotos fra før den tid der ikke er håndfarvelagt, er det noget af en raritet af rang. Og farvefotos fra Første Verdenskrig hører så absolut til sjældenhederne. Derfor måtte jeg ind og kigge på “World War One Color Photos”, som en af mine venner gjorde mig opmærksom på.
Jeg kan kun anbefale at man lægger et besøg forbi dette websted og nyder de historiske, i flere betydninger, farvefotos fra Første Verdenskrig.
Robert Spencers JihadWatch.org site er iøjeblikket utilgængeligt pga. et igangværende DDoS (Distributed Denial of Service) angreb. Robert Spencer har meddelt følgende til Pamela Gellar (Atlas Shrugs):
Jihad Watch is down — and apparently under attack. The provider says:
“This error is repeating endlessly in the error log:
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 78.168.230.207] request failed: error reading the headers
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 88.252.110.55] request failed: error reading the headers
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 78.181.81.17] request failed: error reading the headers
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 78.187.53.212] request failed: error reading the headers
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 78.181.81.17] request failed: error reading the headers
[Tue Jun 23 20:58:58 2009] [error] [client 85.108.141.216] request failed: error reading the headers
This sort of looping is taking the server to the maximum connections as the requests never complete.”
This seems to be some kind of mechanized attack program that is keeping the site down. I am trying to see what can be done to bring the site back. Det er naturligvis ikke til at sige på indeværende tidspunkt, dog er det påfaldende at alle de nævnte IP adresser tilhører Turk Telekom, så det er nok ikke utilfredse metodister eller kvækere der står bag dette angreb.
*** Opdatering *** JihadWatch er nu igen tilgængelig.
Det er desværre sjældent at jeg falder over blogs på diverse mediers multi-blog universer, med mindre jeg bliver gjort eksplicit opmærksom på eksistensen af disse blogs. Ikke fordi jeg har noget imod dem, men snarere fordi det er svært at navigere rundt i disse blogs og finde de gode blogs. Jeg vil tro at dette skyldes dårlig eksponering af disse blogs i søgemaskiner i forhold til multi-blogs under Blogger (blogspot.com) eller WordPress (wordpress.com) og det faktum at det er sværere at huske de URL’er som disse blogs tildeles.
Nå men til sagen… Mine foretrukne blogs er de politiske og samfundsdebatterende blogs, og helst blogs hvor der argumenteres sagligt og rationelt, istedet for at lade debatten styre af følelser og andre irrationelle elementer, såsom mudderkastning og dæmonisering af modstanderne. Ikke at man skal holde sig tilbage fra at være uenige eller for den sags skyld være hård og kontant i sin afregning – men man behøver ikke at finde sprogets værste og mest vulgære gloser frem for at give sin mening til kende, faktisk forfladiger dette oftest ens argument så meget at læseren oftest blot ryster på hovedet og skynder sig videre til en anden blog eller webside.
Jeg er nu stødt på en yderst informativ, rationel og meget velskrevet blog ved navn Socialisme og Dimmikrati, som er skrevet under pseudonymet literally – Denne blog tager vigtige emner i kultur- og værdikampen op, med hovedvægt på den skadelige indflydelse som venstrefløjen har haft på samfundet og den gradvise islamisering af samfundet (der allerede er svækket af venstrefløjens samfundsundergravende virksomhed).
Jeg kan kun anbefale at man kigger forbi denne blog og læser den regelmæssigt, jeg har pt. fulgt med i bloggen i de sidste to uger og er blevet imponeret over den høje standard og indsigt som bloggens redaktør er i besiddelse af. Især dagens indlæg Den gode stat og det nye menneske burde være pligtlæsning for alle… Hop straks over på Literallys blog og læs hele artiklen, og bookmark hans blog således at du nemt kan finde tilbage til denne.
Endnu en markant holdningsskribent og blogger forlader Berlingske — Efter at Lars Hedegaard blev fyret fra Groft Sagt redaktionen på Berlingeren, har det stort set kun været et spørgsmål om tid før Mikael Jalving enten selv gik eller blev gået fra Berlingeren, der har sat kursen mod at blive en kopi af Politiken med stort set samme tilgangsvinkel og politiske korrekthed, og her ville der ikke være plads til en kommentator som Mikael Jalving, i fru Knudsens univers.
Der er ingen tvivl om at Mikael Jalving vil finde sig langt mere i rette element på Jyllands-Posten end hos Berlingeren, samtidigt tror jeg at der vil komme en mærkbar nedgang i abonnementstallet på Berlingeren efter at han forlader den synkende skude.
Mikael Jalving får også rosende ord med på vejen af Jyllands-Postens opinions- og kulturredaktør Flemming Rose, der udtaler: “Opinionsstoffet er vigtigt for Jyllands-Posten. Vi har længe haft et godt øje til Mikael Jalvings skarpe og vidende pen. Han har en sjælden evne til at kombinere den velskrevne kommentar med stor viden og indsigt båret af skarpt formulerede meninger. Det er derfor, så mange læser ham og forholder sig til hans kommentarer. Det får Jyllands-Postens læsere nu glæde af.”
Det forlyder også at Jyllands-Posten vil opprioritere opinions-stoffet på bladet, dette skulle ske fra marts månede, hvilket også skal hilses velkomment, da det er en vigtig del af Jyllands-Postens identitet – selve nyhedsdelen er jo efterhånden som i alle andre aviser… Opkog fra Ritzaus Bureau og nogle få lokalhistorier fra egne journalister. Så der hvor aviserne skiller sig fra hinanden er jo i holdningsstoffet, debatstoffet og ledere, så det er der der skal sættes ind og mobiliseres, så det er godt at JP tiltrækker sig de bedste kommentatorer og debattører.
To ting der ikke rigtigt går i spænd, selvom det ofte er venstrefløjen der prøver at tage patent på at være de anstændige, eller ihvertfald at beskrive højrefløjen og DF for at være uanstændige.
Det må have været som at få jackpot da Politiken offentliggjorde en historie om at en Mærsk-ansat brasillianer var blevet overfaldet i Schweiz, tilsyneladende af højreorienterede bøller med tilhørsforhold til SVP (Schweiziske Folke Parti – pendant til DF). Overfaldet blev beskrevet som yderst bestialsk, med slag og spark der fik offeret til at abortere et tvillingepar og desuden var offeret blevet skamferet med “racistiske budskaber” og gentagne “SVP” initialer.
Modpress var naturligvis hurtigt på banen, med et blogindlæg der afkrævede DF en øjeblikkelig afstandstagen til racistisk vold. Vel vidende at dette burde være selvsagt at DF, uden tøven, ville tage kraftig afstand til sådanne metoder uanset hvem der måtte have begået dem… Men her var en kærkommen lejlighed til at svine en politisk modstander til, og informationen kom jo fra MSM, så ingen kunne komme og påstå at Modpress selv havde opfundet den.
Bloggen Ydmyghed, gentager også historien under overskriften: “Det pæne og det grimme fremmedhad” og bruger ligedan historien til at svine DF til.
Da det senere viser sig at historien ikke holder vand, og hospitalet hvor den omtalte kvinde var under behandling redegør for at kvinden ikke var eller har været gravid på gerningstidspunktet, og at hendes skamferinger efter al sandsynlighed er selvpåførte. Hvad gør man så?
En anstændig blogger ville have skrevet en opdatering af historien og redegjort for at denne ikke holdt vand og at ens kilder havde taget fejl — Intet galt med dette, det sker for os alle fra tid til anden, at vi må erkende at vores kilder ikke var sandfærdige og/eller at vi selv tog fejl. Når sådan noget sker, dementerer man, anstændigvis eller mister sin troværdighed.
Hvordan har de to bloggere så reageret? Jo Ydmyghed har fjernet sit blogindlæg, for at skjule at man tog fejl (Screenshot, Google Cache), dette er en kujonagtig måde at håndtere situationen på, istedet for klart at sige at man tog fejl – men så måtte man vel også sige undskyld, noget man ikke gerne gør til DF…
Modpress derimod valgte en anden udvej – indtil videre har man totalt undladt at reagere på de nye oplysninger, men lader den oprindelige postering stå uimodsagt. Mavepuster-Allan som er forfatter på blogposteringen kan heller ikke påstå at han er uvidende om historiens udvikling, da der klart er gjort opmærksom på dette i kommentarsporet.
Jeg skal afslutningsvis sige at det ikke er alle venstrefløjsbloggere der opfører sig på denne uheldige måde, og jeg skal heller ikke afvise at der måtte være højrebloggere der måtte opføre sig ligeså tåbeligt, men udfra hvad jeg selv er faldet over af denne slags hændelser i blogverdenen i de sidste mange år er der en overvægt af venstrefløjsbloggere der har problemer med at erkende at de tog fejl, eller prøve at dække sig ind under Dan Rather undskyldningen: Fake but accurate?
Retfærdigvis skal det også nævnes at Politiken selv bringer et dementi af historien, modsat de to føromnævnte blogs.
Læs Lars Hedegaards opsang til danske journalister i dagens kronik på Jyllands-Posten. Den udstiller på ganske flot måde den modvilje der er i det danske journalistkorps i at afdække de mindre pæne sider blandt indvandrere – og kun fordi det lykkedes at bloggere at fange disse episoder på video og få dem distribueret på Internettet, har de traditionelle medier følt sig nødsaget til at dække disse begivenheder i et vist omfang.
Hvis du er i tvivl om hvilke blogs der er vigtige, kan man enten kigge på hvilke blog der linker til hvem og hvem der kommer forrest i diverse meta-blog-værktøjer, som f.eks. Technorati eller se hvem der kommer frem gennem søgemaskiner eller lignende. En undersøgelse fra Carnegie-Mellon Universitetet, gik den gode gamle vej og lavede en brugerundersøgelse, og spurgte hvilke 100 blogs der var de mest informative og uundværlige for at få at vide hvad der foregik i “blogosfæren”. Resultatet kan ses nedenfor, og indeholder en del overraskelser bla. er hverken Little Green Footballs, Daily KOS, Huffington Post med på listen, men der er helt bestemt en del konservative og højreblokkere der er godt repræsenteret.
- Instapundit
- Don Surber
- Science & Politics
- Watcher of Weasesls
- Michelle Malkin
- National Journal’s Blogometer
- The Modulator
- BloggersBlog.com
- Boing Boing
- Atrios
Continue Reading…
Foranlediget af den igangværende debat omkring Uriaspostens påståede brud på ophavsretten, har jeg gjort mig nogle mere principielle tanker om begrebet ophavsret i den digitaliserede verden generelt og i forbindelse med weblogs mere specifikt. Som jeg ser det er de nuværende rammer omkring ophavsret ved at være så håbløst forældede at det kun er et spørgsmål om tid før de bliver nødt til at blive ændret, da det ikke længere vil være muligt at opretholde sådanne love og regler.
Ophavsrettens Begrundelse
Oprindeligt er ophavsretten og lignende love og bestemmelser oprettet som en beskyttelse for den eller de personer, der ved deres kreative evner har fremstillet et “værk” dette være sig litterært, musisk, eller gennem anden kunstnerisk aktivitet. Dels økonomisk mod kopiering eller plagiering hvor andre høster udbyttet af deres arbejde, altså stjæler deres levebrød, eller ved at anbringe deres “værk” i en ufordelagtig sammenhæng, for at håne, ringeagte eller vanære ophavsmanden eller hans værk, igen med resultatet at ophavsmanden trues på sit levebrød.
Principielt er jeg enig i tankerne bag denne beskyttelse, en kunstner (jeg anvender denne term ret bredt her, indbefatter forfattere, journalister, billedkunstner, musikere, lyrikere, skulptører, designere, mf.) skal sikres at dennes arbejde ikke undermineres på en sådan måde at levebrødet bringes i fare. På den anden side må en sådan beskyttelse stå i forhold til værdien af kunstnerens værk, og må på ingen måde kunne bruges til at blokere en samfundsdebat eller for den sags skyld bremse udviklingen af afledt kunst, dog med skyldig hensyntagen til den oprindelige ophavsmand med en passende kompensation for dennes grundliggende arbejde med det oprindelige værk.
I den digitaliserede verden er det på en gang blevet meget nemmere at gemme mange værker digitalt, fra musik, over bøger til nyheder og fotografier samt videoer, og snart vil det sandsynligvis også blive muligt at gemme informationer til at gemme informationer om tre-dimensionelle objekter, som skulpturer etc. og genskabe disse enten som perfekte kopier eller nogenlunde facsimilier. Og med et hurtigt Internet kan disse kopier spredes over hele jorden med lynende hast. Netop på grund af denne teknologi er der sprunget nogle muligheder frem som vi ikke tidligere har haft, det er f.eks. muligt at høre musik indspillet af et lokalt band i Ulan Bator hjemme hos en selv i København, minuter efter at denne er lagt på Internettet. Det er muligt at følge med i hvad der sker rundt omkring i verden ved at følge med i Hindustan Times, Frederiksborg Amtsavis eller Chicago Tribune eller hvis man vil vide hvad der rører sig blandt almindelige mennesker, interessegrupper, politikere eller andre med noget på hjertet kan man følge med i deres weblogs (eller blogs i daglig tale).
Det Grundliggende Problem
Det grundliggende problem vi står overfor er at vi stort set lige er kommet ud af den “mekaniske verden” og ind i den “digitale verden”, hvor denne slags kopiering er blevet så nem at stort set alle med en computer kan gøre det, og dem der stadig er computeranalfabeter stadig kan downloade kopier fra andre, og en stadig større gruppe af mennesker gør dette og derfor bryder de love og regler, der er skabt og tilpasset den mekaniske verden, men som ikke passer særligt godt ind i den digitale verden. Når en større og større del af befolkningen regelmæssigt bryder lovgivningen, vidende eller uvidende, vil dette næsten uværgeligt føre til at lovgivningen må ændres. Denne naturlige udvikling kan stoppes på tre måder:
- Skræmmemetoden: indføre strengere straffe, eller håndhæve eksisterende straffeforanstaltninger hårdere. Denne metode er den vi ser anvendt af af f.eks. anti-pirat gruppen og andre med hårde og kontante økonomiske sanktioner. Denne metode kan virke en overgang, indtil der er nok utilfredshed med lovgivningen og lovgiverne tvinges til at ændre den eller blive sat fra magten.
- Kopibeskyttelse: Indføre teknologiske måder at beskytte værker på for at modvirke kopiering, som f.eks. DRM (Digital Rights Management). Problemerne med denne type løsning er mange: Det bliver et våbenkapløb mellem dem der laver beskyttelsen og computernørder der ser det i deres interesse at bryde disse foranstaltninger, med den konsekvens at de beskyttede værker bliver væsentligt dyrere og det bliver sværere og sværere at anvende disse værker (f.eks. er det idag umuligt at legalt se en DVD på ens computer, med mindre denne kører Microsoft Windows eller Mac OS, hvis man vælger at køre Linux kan man ikke legalt se sine legalt erhvervede DVD film, fordi filmbranchen ikke vil frigive DVD dekrypterings-algoritmer til andre operativsystemer end de to føromtalte). Igen vil denne metode på sigt blive så upopulær at den ikke længere er økonomisk levedygtig. Vi ser det allerede nu, hvor flere DRM systemer tages ud af brug, fordi anvendelsen af dem gør anvendelsen af digitale værker som f.eks. musik for bøvlet og unødigt indviklet, hvor man ikke kan flytte et stykke lovligt indkøbt musik fra sin computer til sin IPOD og videre til kærestens MP3 afspiller pga. forskellige formater.
- Lovændring: Ændring af de eksisterende love der stammer fra en verden der ikke længere eksisterer og ikke passer ind i den eksisterende verden. Ændre forretningsmetoderne hvorpå digitale og digitaliserede værker sælges og levebrødet for ophavsmændene stadig sikres, således at der stadig er et incitament til at lave nye værker, men uden at kriminalisere en større og større gruppe af befolkningen.
Et Løsningsforslag
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorledes dette skal gribes an på alle områder, men det må være en forudsætning for en løsning at den er acceptabel for et flertal af befolkningen. Mit bud er at man kigger på værdien af et værk og i hvor lang tid et givent værk skal beskyttes, der er stor forskel på levetiden af et litterært værk som en roman og en journalistisk nyhedsartikel. En roman kan sælge i mange år, medens de fleste nyhedsartikeler oftest ikke kan sælges dagen efter. Og de fleste masseproducerede værker mister lige så stille deres værdi, og må derfor sælges på udsalg eller til nedsat pris. Dette må kunne afspejles i en nyformulering af love og regler på dette område. Det er for så vidt også den måde det foregår idag, men problemet er at levetiden for de omfattede værker i nutidens love er alt for lang og udifferentierede. Der gælder de samme regler for en roman som for en nyhedshistorie, man må ikke bruge dem uden ophavsmandens tilladelse og betingelser før op til 75 år efter deres død, hvilket er alt for lang tid for de fleste værker.
Specielt for Blogs og Andre Samfundsdebatterende Medier
Et af de punkter hvor specielt blogs og andre samfundsdebaterende medier har et problem er med anvendelsen af nyhedsstof i den løbende debat, her er der oftest ikke tale om en fuldstændig kopiering, men til tider en ret omfattende citering og i visse tilfælde en fuldstændig citering af andre kilder, tilknyttet kommentarer og meningstilkendegivelser vedrørende det citerede.
I denne situation er det naturligvis nødvendigt at tage i betragtning at blogs ikke skal tage brødet ud af munden på dem de citerer, og at bevistløse kopieringer hvor der ikke er tale om nogen tilføjelse af nogen væsentlig kommentar eller meningstilkendegivelse, ikke er fair med mindre det er sket med ophavsmandens accept, ellers må der ske en kompensation til ophavsmanden efter en markedspris på tidspunktet for kopieringen. Men hvor det oprindelige materiale indgår i en større sammenhæng, bør der kunne citeres i det omfang det er nødvendigt for at give udtryk for de synspunkter man ønsker at give, uden kompensation til den oprindelige ophavsmand. Hvis man deltager i samfundsdebatten, må ens værker være åbne for denne debat, det uanset om man er forfatter, journalist, blogger eller anden form for deltager.
Det må ligeledes være sådan at deltager man i samfundsdebatten, må man også afskrive sig retten til at bestemme i hvilken sammenhæng ens “værker” bliver anvendt, man skal ikke kunne lukke en debat omkring ens synspunkter, blot fordi de tages op af personer man er uenige med, modstandere af eller på anden måde ikke vil associeres med.
Dog skal det naturligvis klart anføres hvem ens kilder er når man citerer, alt andet er helt og holdent uhæderligt og uvederhæftigt. Men omfanget af citering må alene bero på hvad der er nødvendigt for ens argumenter og dokumentation af hvad det er man forholder sig til. Dette kan ikke altid klares med at linke til det oprindelige materiale, hvis det er tilgængeligt på Internettet, af flere årsager. Ofte bliver materiale flyttet, således at links ikke længere virker, og læseren dermed berøves for at kunne checke det materiale der gennemgås. I andre tilfælde bliver materialet ændret, således at det ikke længere er det materiale man forholdte sig til i sin argumentation.
Artiklen på Uriasposten og hele tråden vedr. journalisten Knud Brix’ angreb på Uriasposten/Kim Møller for at forgribe sig på omtalte journalists ophavsret, er forsvundet!?!
Hvad sker der?
*** OPDATERING ***
Det ser ud til at det blot var en omarrangering af posteringer på bloggen, således at den omtalte tråd forblev øverst på bloggen, så det var heldigvis en falsk alarm.
|
|
