Jeg ville have forsvoret at der var nogen der ikke vidste at 9/10 af et isbjerg befinder sig under overfladen. Det skulle da lige være journalister, der efterhånden er kendt som ikke værende hæmmede af konkret viden…
Det er vidunderligt smukt, men det kan slå tusindvis af mennesker ihjel ved bare at ligge i vejen, og det kan skabe drabelige flodbølger, hvis vægten i det skifter, og det pludselig tumler rundt. Og ethvert barn ved jo, at selv om isbjerget er nok så kolossalt over vandoverfladen, er det 7 eller 10 gange så stort under vandet.
Ikke nok med at denne journalist (jeg har pli nok til ikke at nævne navne) ikke aner hvad ethvert barn ved, men er ydermere i tvivl om det er det ene eller det andet forkerte resultat der er det “rigtige” svar – Ikke godt, ikke godt!
Berlingske Tidende havde torsdag historien om den 21 årige Mark Aarøe Nielsen, der stræber efter at blive europamester i at huske π med flest mulige decimaler. Han har pt. memoreret 22,544 decimaler i det trancendentale tal π eller Arkimedes konstant, der beskriver forholdet mellem en cirkels omkreds og dennes diameter. Tallet π er interessant, da det er en uendelig decimalbrøk der ikke har nogen kendt periode, selvom man har beregnet pi med mange millioner decimaler.
Men en eller anden journalist har fået historien galt i halsen og fik overskriften på forsidehenvisningen til at hedde: “3.141592… DANSK GENI KAN HUSKE FEM TIMERS DECIMALER PÅ PI”, hvilket er noget eklatant sludder, med mindre man angiver kadencen. For at dette skal gå op skal kadencen være 1¼ cifre per sekund, ved at recitere 1 ciffer hvert 3000. sekund skal man kun huske 6 decimaler for at recitere dem på 5 timer!
Verdensrekorden for at memorere pi tilhører efter al sandsynlighed ukraineren Andriy Slyusarchuk, der siges at kunne huske π med 30 millioner decimaler, hvor der dog kun er lavet stikprøvekontrol, da det ville tage for lang tid at recitere dette svimlende antal decimaler.
Er EkstraBladet ved at vågne op af sin Tornerosesøvn efter at have tilbragt mere end 10 år som en tandløs gammel kælling, der på samme måde som stort set resten af den danske bladverden havde pakket sig ind i den politiske korrekthed og undladt at udføre basalt journalistisk arbejde — at informere om virkeligheden uanset hvordan denne måtte se ud også selvom den ikke passer ind i ens eget verdensbillede.
Engang i 1980erne og starten af 1990erne var EkstraBladet endnu en avis der turde gå imod strømmen og udfordre den etablerede sandhed, en holdning der både gav venner og fjender, men som ikke var konform og lagde vægt på opsøgende og kritisk journalistik. De havde naturligvis både succeer og fiaskoer, men vigtigst af alt de fandt historier som ingen andre vill tage og bed sig fast og gravede ting frem som ellers ikke ville have set dagens lys, nogensinde.
Der er ved at komme lidt af den gamle ånd over EkstraBladet igen, dog uvist af hvilken grund. Men der er al mulig grund til at støtte denne udvikling, hvor EkstraBladet tør gå imod strømmen igen. Først med deres “Fact-Finding” mission til Irak, for at finde ud af hvor meget hold der var i de afviste asylansøgeres ønske om at få deres sager genoptaget, og dermed åbne en debat der burde have været åbnet for lang tid siden. Lad os få fakta lagt på bordet for eller imod, råt for usødet, således at læserne selv kan tage stilling til hvor de står i sagen, istedet for at få den politisk korrekte linie presset langt ned i halsen af den ellers så konforme danske presse og dermed også politikere.
At EkstraBladet derefter følger deres “nye linie” op med en længere artikelserie, hvor de afslører sociale bedragere, en række Irakiske politikere – der officielt er førtidspensionister i Danmark samtidigt med at de fungerer som toppolitikere i Irak og hæver en stjernegage for dette, som naturligvis undlades at rapporteres til de sociale myndigheder og skattevæsenet &ndash er måske tegn på at vi kan se dette som en ny linie, og ikke blot en enkelt svale.
Under alle omstændigheder er der grund til at være tilfreds med at EkstraBladet synes at være vågnet og er ved at få øjnene op for virkeligheden og beskrive hvad det er de ser. Om der er tale om en politisk ombæltning på redaktionen, eller der er tale om mere pragmatiske grunde til dette stilskift er for tidligt at sige, men det er sådan set også mindre vigtigt, det vigtigste er at der er begyndt at komme en realistisk stemme ind i EkstraBladets journalistik – og tillykke med det, og fald nu ikke i søvn igen…
*** Opdatering ***
Se også diskussionen om dette på: Kimporatoriet og hos Omnial.
Det er ikke småting Dansk Folkeparti må finde sig i – her til morgen kunne enhver der læste Jyllands-Postens internetudgaves engelsksprogede sektion se at National socialisterne er klar til at regere:
 Den originale artikel fra kl. 10:29 Senere kl. 15:15 ændres overskriften til “Danish People’s Party ready to rule” (Dansk Folkeparti klar til at regere). Dog uden kommentarer eller yderligere bemærkninger. Om denne svinestreg skyldes en ferieafløser på Copenhagen Post, der ikke har kunnet holde sin DF-antipati for sig selv eller endnu værre en af den regulære bande journalister der holder til på Copenhagen Post, eller endnu værre endnu en af redaktørerne der har valgt overskriften. Forhåbentlig er denne artikel ikke kommet ud i den trykte udgave af Copenhagen Post.
Den aktuelle version af artiklen kan findes på: Danish People’s Party ready to rule.
*** Opdatering ***
Politiken har en opfølgning på historien i artiklen “DF-kikser kan koste journalist jobbet”, hvor der beskrives at den journalist der havde lavet historien ikke var klar over hvad “National socialists” betød… Den lader vi lige stå et øjeblik!
Ud over journalistens “manglende” viden var også redaktøren pudsigt nok uopmærksom da han lagde artiklen på nettet… Hvilket han (Kevin McGwin) beklager.
Normalt skimmer jeg overskrifter fra diverse nyhedsmedier og blogs for at se hvilke historier der rører sig, og da der ikke er tid til at læse det hele, må man udvælge dem der ser interessante ud. Normalt vil jeg vælge namedropping og dyrehistorier fra, men når man ser en overskrift som “Stoppet med 194,7 kilo kat i bilen” – tænker man alligevel, det var godt nok pokkers, jeg vidste ikke at katte kunne blive så store – Den må jeg hellere lige læse.
 Overskrift i Jyllands-Posten/Aarhus Ved nærmere læsning er der ikke tale om et eksemplar af racen Felis catus, men derimod eksemplarer af planten Catha edulis, også kendt som “Khat”, et narkotisk rusmiddel, oftest anvendt af somaliske indvandrere. Og endnu en gang bliver man “vildledt” af en journalist der ikke kan stave, da ordet “kat” anvendes istedet for “khat” igennem hele historien, hvorfor det er ret usandsynligt at der er tale om en slåfejl.
Der er idag faldet dom i sagen mellem Morten Messerschmidt og B.T. hvor Moten Messerscmidt har fået medhold i at B.T. gik over stregen da de bragte historien om at MM havde heilet og hyldet Hitler under en våd frokost i Tivoli.
Udfaldet på sagen blev at tidligere chefredaktør Arne Ullum samt journalist Jacob Heinel Jensen begge straffes med 10 dagbøder á 500 kr. Desuden skal de dømte betale godtgørelse for tort på 25.000 kr. til Morten Messerschmidt samt sagens omkostninger.
Tidligere indlæg på bloggen vedr. sagen: her.
Endnu en markant holdningsskribent og blogger forlader Berlingske — Efter at Lars Hedegaard blev fyret fra Groft Sagt redaktionen på Berlingeren, har det stort set kun været et spørgsmål om tid før Mikael Jalving enten selv gik eller blev gået fra Berlingeren, der har sat kursen mod at blive en kopi af Politiken med stort set samme tilgangsvinkel og politiske korrekthed, og her ville der ikke være plads til en kommentator som Mikael Jalving, i fru Knudsens univers.
Der er ingen tvivl om at Mikael Jalving vil finde sig langt mere i rette element på Jyllands-Posten end hos Berlingeren, samtidigt tror jeg at der vil komme en mærkbar nedgang i abonnementstallet på Berlingeren efter at han forlader den synkende skude.
Mikael Jalving får også rosende ord med på vejen af Jyllands-Postens opinions- og kulturredaktør Flemming Rose, der udtaler: “Opinionsstoffet er vigtigt for Jyllands-Posten. Vi har længe haft et godt øje til Mikael Jalvings skarpe og vidende pen. Han har en sjælden evne til at kombinere den velskrevne kommentar med stor viden og indsigt båret af skarpt formulerede meninger. Det er derfor, så mange læser ham og forholder sig til hans kommentarer. Det får Jyllands-Postens læsere nu glæde af.”
Det forlyder også at Jyllands-Posten vil opprioritere opinions-stoffet på bladet, dette skulle ske fra marts månede, hvilket også skal hilses velkomment, da det er en vigtig del af Jyllands-Postens identitet – selve nyhedsdelen er jo efterhånden som i alle andre aviser… Opkog fra Ritzaus Bureau og nogle få lokalhistorier fra egne journalister. Så der hvor aviserne skiller sig fra hinanden er jo i holdningsstoffet, debatstoffet og ledere, så det er der der skal sættes ind og mobiliseres, så det er godt at JP tiltrækker sig de bedste kommentatorer og debattører.
Læs Lars Hedegaards opsang til danske journalister i dagens kronik på Jyllands-Posten. Den udstiller på ganske flot måde den modvilje der er i det danske journalistkorps i at afdække de mindre pæne sider blandt indvandrere – og kun fordi det lykkedes at bloggere at fange disse episoder på video og få dem distribueret på Internettet, har de traditionelle medier følt sig nødsaget til at dække disse begivenheder i et vist omfang.
Arabiske medier grænser til det patologiske i deres bestræbelser på at præsentere Israel som et Nazi Monster
Fra: YnetNews.com – Forfatter: Roee Nahmias; Publiceret: 2009.01.11 – 09:22; Oversættelse: Zonka. Fra begyndelsen af “Operation Cast Lead”, har en fortælling, der er yderst ubehagelig for israelere og jøder, kommet ud af den arabiske verden. “Israel bedriver masseudrydelse”, Hamas og Islamisk Broderskabs talsmænd skriger dette ud gennem arabiske satelit-netværk, især på al-Jazeera.
“Kollektiv afstraffelse, folkemord, Holocaust,” skriger de samme talsmænd, med fotografier af lig med afrevne lemmer i kølvandet på luftvåbenets agreb. Disse er ladede ord, dog er det præcist hvad disse talere ønsker at opnå. De ønsker at vise verden at Israel har erstattet Nazi Tyskland. Dette er ikke finker der er røget af fadet, men derimod et bevist argument der bliver gentaget igen og igen.
Fra tidligt i krigen, en har de forskellige arabiske medier fortalt en dobbelt og ofte modstridende fortælling. Men trods modstridighederne, synes det at mange arabere accepterer dem: På den ene side bliver Israel vist som en Nazi-stat der bedriver masseudryddelse af forsvarsløse civile, medens verden ser tavst på. Men på den anden side, fortælles det at “Palestinænsiske modstandskrigere” pulveriserer Israel skånselsløst, hvor IDF bliver beskyldt for at skjule deres tabstal.
Eksempler på denne fortælling kan ses i satiretegningerne nedenfor [tegninger ikke online — oversætter]. Nogle fokuserer på angrebene på IDF, andre foretrækker at vise palestinænsiske tab. Og andre igen kritiserer den tavse omverden, medens mange – tro det eller ej – komplet ignorerer kampene i Gaza og drejer sig om helt andre sager. De sidstnævnte er offentliggjort i lande der ikke er Hamas fans, for at sige det mildt, såsom Ægypten.
Det London baserede al-Quds al-Arabi, en høgeagtig avis der normalt ikke har nogen stor sympati for Israel, er en af de mest åbenlyse. Ud over barske ledere der beskylder Israel og arabiske stater der ikke gør noget for at hjælpe Hamas, afbilder avisen konstant Israel som nazister.
Israels Koncentrationslejr
Dog er denne avis ikke den eneste. Efter at krigen brød ud for omkring to uger siden, har de Qatar baserede al-Jazeera netværk sendt specielle videoer der viser Hamas medlemmer der er skadede i offensiven, under overskriften: “Gaza under beskydning”. Men deres tilgang blev hurtigt ændret hvor vægten blev lagt på civile tab. Siden da er videoer visende børns kroppe vis-à-vis bevæbnede IDF soldater blevet vist, med vrede kor af arabiske protesterende i baggrunden. Overskriften var også ændret til “Krig i Gaza”.
Dette er ikke den første gang Hamas og deres tilhængere forsøger at portrættere Israel som nazister, med success i de arabiske medier. Allerede for et år siden råbte Hamas den samme fortælling på baggrund af israelske diskussioner om hvorvidt man skulle afbryde elektriciteten og brændstofforsyningen til Gaza. Forskellige Hamas medlemmer har påstået at “Israel er nazister og palestinænsere er ofre”. Hamas har også hævdet at Gaza er “En stor Israelsk koncentrationslejr”.
Den samme tilgangsvinkel bliver brugt igen, dog hvor vægten der tildeles disse udsagn er langt mere brutal. Ofte bringer al-Jazeera og andre netværk nærbilleder af børns afrevne kroppe. I et tilfælde der blev sendt i denne uge, undersøgte en palestinænsisk mand ligene af børn – muligvis hans egne børn – og præsenterede for kameraet, på hebræisk, hvert lig og hvert indgangssår fra kugler eller fragmenter. “Se på denne babys hovede, og se på dette barn”, fortsatte han på hebræisk.
Sidste uge offentliggjorde to ledende London-baserede arabisk sprogede aviser, al-Hayat og al-Quds al-Arabi et billede af et afhugget hovede af en palestinænsisk pige på forsiden. Ingen kan være ligegyldig over for sådanne fotos, eller for den sags skyld af lighusene der vises i diverse nyhedsudsendelser og aviser.
Skrækkens Patologi
Men på den anden side i komplet modsætning til den “hjælpeløse ofre” fortælling, har flere satelit stationer – inkl. al-Jazeera – udsendt ubegrundede påstande opfundet af Hamas og andre palestinænsiske grupper. Talerne fra diverse Hamas talsmænd er blevet vist igen og igen, og enhver påstand om skade forvoldt på IDF soldater er omtalt positivt. Samtidigt er fotos af en israelsk ambulance der evakuerer sårede israelere til Soroka hospitalet i Beersheba, blevet vist igen og igen. Budskabet er klart – Israel pådrager sig et alvorligt slag. Hamas er i stand til at besejre det og den jødiske stat gemmer sine reelle tabstal.
Slutligningen af denne mediedækning er uhyggelig. Arabiske medie konsumenter er udsat for ualmindelig svære billeder, grænsende til det patologiske. Dette er utvivlsomt medvirkende til massetilslutningerne til protesterne i den arabiske og muslimske verden.
Myndighederne i Ægypten, for eksempel, forstår dette. Ægypten gør alt hvad der står i deres magt for at forhindre anti-israelske demonstrationer. På trods af dette, er myndighederne i Kairo klar over at folk på gaden i stigende grad bliver ophidsede. Dette er tilsyneladende en af grundene til den fælles Ægyptisk-Franske våbenhvile initiativ.
Men indtil en våbenhvile er opnået, vil billederne af lig fortsat blive vist i stort set hver nyhedsudsendelse og på forsiden af ledende arabiske aviser.
Den Århusianske gruppe White Pride der støtter fodboldklubben AFG, gerne begiver sig i slagsmål med andre bøller på venstrefløjen, har nu fået lidt ekstra PR omtale i Ekstrabladet, og hr. of fru Danmark kan få søndagskrydderen galt i halsen ved at se at der findes sådan nogle ulækre højrefløjs racistiske voldsbøller.
Og saftige citater skal man nok love for at WP har forsynet EB med, nok til at holde gryden i kog og fokusere endnu mere på denne gruppe utilpassede unge, der nok får et par ekstra rekrutter på denne regning og EB skal nok også få solgt flere aviser på historien, som belejligt fortsætter de næste par dage.
Indtil videre synes der ikke at være anden tilgangsvinkel fra EBs side end at ville agere mikrofonholdere og få en saftig historie i kassen, med udsagn som bekræfter at WP er højreorienterede, voldelige, rabiate og generelt udenfor pædagogisk rækkevidde. Og missionen lykkedes. Nu mangler vi bare at EB også besøger modparten venstrefløjsbøllerne i Århus: AFA, Antifa, SUF eller hvad de nu kalder sig i deres forgrenede netværk, og her skal vi nok se at fløjlshandskerne bliver taget på, for nok tager man afstand fra vold, men de (de venstreorienterede) kæmper jo for en god sag.
Desværre for hr. og fru Danmark bliver de ikke meget klogere af denne slags rapportager fra EB og andres side, da man bevidst fordrejer og fortier samt undlader at grave blot en lille smule i overfladen på disse to grupper.
For sandheden er at de begge er lige afstumpede og voldelige, de er begge udenfor pædagogisk rækkevidde, og burde fordømmes på det kraftigste. Deres politiske ståsted er også for begges vedkommende ret tæt på hinanden, et fascistisk funderet netværk hvor den stærke har ret og resten indordner sig under dennes autoritet, om gruppen tilbeder Mao. Stalin, Hitler, Fidel Castro eller Che Guevara, er sådan set et fedt. De var alle totalitære fascister og forskellen på dem kan vidst kun tælles i antallet af deres ofre!
Og ligeledes med WP og venstrefløjsbøllerne i Århus, når man ser bort fra parolerne og udtalelserne om feltmadrasser og kneppedyr mv. Så er de bagvedliggende ideologier på linie med ovenstående tyranners, hvorom det ikke giver nogen mening at tale om højre- eller venstrefløj, men snarere om totalitær fascistiske grupperinger af den værste skuffe. Der er altså ikke tale om de “gode mod de onde”, men derimod om de “onde mod de onde”.
|
|
