I sidste uge havde Majed Moughni en muslimsk advokat i Dearborn (Detroit) arrangeret en demonstration imod terror i forbindelse med et retsmøde i byens domhus mod underbukse-bombemanden Umar Farouk Abdulmutallab. Demonstrationen skulle have vist at muslimer ikke støtter terroraktiviteter i Islams navn og havde bla. et bannere med “Not in the name of Islam” (Ikke i Islams navn) og “Islam is against terrorism” (Islam er imod terrorisme).
Dearborn er en bydel i Detroit hvor der er et stort muslimsk mindretal. Af bydelens knap 100,000 indbyggere (2000) er over en trediedel af arabisk oprindelse hvoraf hovedparten er muslimske, arabere med andre religiøse tilhørsforhold har mestendels slået sig ned i Metro Detroit. Af denne grund kunne man vel forvente et rimeligt pænt fremmøde af moderate muslimer, der ville tage afstand til terror i Islams navn, men ifølge New York Times var der kun mødt omkring et dusin op. Måske fordi hovedparten af muslimerne faktisk kender til Islams og koranens syn på terror og hellig krig mod de vantro, og derfor ikke ville gøre sig selv til grin ved at hævde noget andet.
Det skulle da også vise sig at Majed Moughni skulle få at høre for sin udlægning af hvad Islam står for, idet han efterfølgende har måtte lægge øre til dødstrusler fra muslimer der mente at have bedre styr på Islams syn på terror og vantro. Blandt andet gennem telefontrusler, hvoraf Majed Moughni har optaget dele af en dødstrussel: “Jeg ønsker dig tillykke med din plads i helvedesilden, Inshallah. Hvis jeg ser dig, vil jeg skyde dig. Jeg vil putte en kugle i hovedet på dig. Det er hvad der venter hyklere.”. Til hvilket Moughni (ifølge eget udsagn) prisværdigt svarede: “OK, det er da en god grund at dø for.”
På et andet tidspunkt i telefonsamtalen blev Moughni konfronteret med udsagnet: “Du er en hykler der ikke ved hvad Islam står for” — hvilket man nok desværre må give den anonyme trusselsmand ret i. Majed Moughni skulle måske læse op på koranens syn på terror og hvordan man bør behandle vantro.
Denne historie illustrerer ganske godt det dilemma som den vestlige verden står overfor, vi klynger os til håbet om at det er et mindretal af muslimer der tager koranen for pålydende og at flertallet af muslimer er såkaldt moderate og tager afstand fra de voldelige dele af koranen – men hvergang når virkeligheden banker på viser det sig at der stort set ikke belæg for at tale om en større gruppe af moderate muslimer, snarere en forsvindende lille minoritet af muslimer er moderate stort set ingen indflydelse har i muslimske kredse og oftere ses som frafaldne (apostater).
Foreningen Frit Iran organiserer en protestaktion mod den planlagte stormoské på Vibevej, der er sponsoreret af præstevældet i Iran gennem diverse mellemmænd, bla. en tidligere ambassadør i Danmark.
Aktionen vil foregå d. 23 september på Vibevej 25 KBH NV kl. 18.00 — Flere informationer om aktionen kan findes på Frit Irans hjemmeside, hvor man også kan finde en redegørelse for hvilke iranske aktører der står bag den planlagte moské.
*** Opdatering: 2009.09.20 ***
Stedet for demonstrationen er flyttet til Rådhuspladsen, samme dato og tid.
Græsrodsbevægelserne mod den føderale regerings magtcentralisering og voksende overgreb på USAs forfatning, startede for flere måneder siden som nogle små spredte initiativer, der kunne samle et par håndfulde protesterende. Men i takt med at Obama administrationen har nedgjort disse grupper, kaldt dem alt fra “astroturf” (kunstigt græs, i modsætning til “ægte” (røde) græsrodsbevægelser), “hicks” (bonderøve) mm. har hr. og fru USA nu begyndt at samle sig om denne modbevægelse. I videoen nedenfor vises et stop for “Tea Party Express” på vej gennem USA – Flagstaff, Arizona – hvor protesten mod skatter, Obamas sundhedsreform og den føderale regerings magtcentralisering, har samlet tusindvis af protesterende.
Når “Tea Party Express” når til West Virginia på Labor Day, regner man med at antallet af protesterende bliver over 100,000!
Obama administrationen ved tilsyneladende ikke hvad den skal stille op med disse protester, man har prøvet at shame dem, intimidere dem. prøvet at udelukke dem fra offentlige møder (Townhall meetings) med ufine metoder, man har pudset sine kamphunde ACORN og SEIU på de protesterende, men alt hvad man har opnået er at protesterne er vokset i styrke og antal protesterende, fra helt almindelige amerikanere der ellers ikke er gået på barikaderne før.
Referencen til episoden der startede den amerikanske uafhængighedskrig mod England er også passende, det drejede sig dengang som nu om skatter, økonomi og kravet om at befolkningen bliver hørt og taget med på råd. Der er lagt i kakkelovnen til den føderale regering, med mindre den begynder at lytte til den almindelige befolknings ønsker om hvilken politik der skal føres i USA.
Læg iøvrigt også mærke til at modsat venstrefløjsprotester, foregår disse tea-parties i god ro og orden, faktisk er det blevet rapporteret flere steder hvor der er afholdt tea parties, at stedet er blevet ryddet pænere op efter protesten end der var før protesten startede.
Atten irakiske mænd der blev anholdt i Brorsons Kirke natten til torsdag har indledt en sultestrejke ifølge DR Nyheder. De 18 irakere har ifølge en pårørende ikke spist siden anholdelsen igår.
Nu kan man vel godt forstå at disse irakere er utilfredse med at være anholdt, istedet for at få tilkendt opholdstilladelse og statsborgerskab, som de næsten var blevet lovet af diverse Gutmenchen og Kirkeasylister. Men at iværksætte en sultestrejke er dog noget af det mest tåbelige at gøre, det går kun ud over en selv. Men ret skal være ret, disse irakere har fuld ret til at gøre med deres krop hvad de har lyst til, pine og plage den som de lyster, og hvis de ikke vil spise, er der ingen der behøver at have dårlig samvittighed over dette. De har truffet et personligt valg, som det står dem frit for at omgøre hvornår de end har lyst eller lade være.
Hvis man af den ene eller anden grund mener sig berettiget til at bryde loven og begå “civil ulydighed”, må man også være parat til at tage konsekvenserne. Hvis man f.eks. sætter sig foran politiets busser, når ordensmagten vil rydde Brorsons Kirke, og nægter at flytte sig når politiet kræver dette, må man være parat til at tage den konfrontation der måtte komme med ordensmagten. Så hører det altså ingen steder hjemme bagefter at komme og klage over at politiet har udført deres job og sørget for at gaden blev ryddet. At dette blev udført med knippelsuppe, istedet for at bære de demonstrerende væk, er det nok de fleste indlysende hvorfor – det er mere effektivt, det holder de aktionerende væk og sikrer at politiet bedre kan bruge resourcerne på at udføre det job de egentlig var kommet for at udføre.
Helt groteskt bliver det dog når der skal slås politisk plat på sagen, som når Liberal Alliances Anders Samuelsen udtaler:
De billeder, vi så i går, af en spinkel pige, som bliver gennembanket med en knippel af en politibetjent, er simpelthen kvalmende. Sådan noget må bare ikke foregå i en retsstat, punktum. Derfor er det også helt ufatteligt, at justitsminister Brian Mikkelsen ikke tager klart afstand fra episoden. Det er jo netop ham, som skal vogte retsstaten. Vi kan ikke som danskere være tjent med en justitsminister, som ikke har forstået, hvad retssikkerhed betyder. Derfor vil Liberal Alliance stille Brian Mikkelsen et mistillidsvotum, så snart Folketinget samles igen i oktober.”
Havde denne pige efterfulgt politiets anmodning om at forføje sig, var dette ikke sket, hun valgte derimod at udvise civil ulydighed og fortalte TV2 News hvorfor hun ikke flyttede sig da politiet forlangte dette: ”Fordi vi ikke synes, at det er i orden at udsende irakerne. Jeg mener, at det er en større forbrydelse at sende mennesker ned til et land, hvor de risikerer at blive slået ihjel,” hvilket som sådan er hendes valg og ligeledes må hun bære konsekvenserne – og knippelsuppe er en rimelig oplagt konsekvens, selvom hun måske ikke havde forestillet sig dette.
På samme måde kan det aldrig blive et anliggende for en retsstat hvad der måtte give Anders Samuelsen kvalme, men derimod hvad loven foreskriver, og loven foreskriver at folk har at forføje sig når politiet anmoder herom, eller tage konsekvenserne af at nægte inklusive at modtage en omgang knippelsuppe.
At justitsministeren ikke tager afstand til “episoden”, er der ikke så meget at sige til da, politiet efter alt at skønne har handlet indenfor rammerne af deres mandat og uden at anvende overdreven magt. Hvis politiet havde begyndt at skyde ind i mængden af demonstranter kunne Anders Samuelsen have noget at have sin forargelse i.
Vi andre kan så ved samme lejlighed tilspørge Anders Samuelsen, hvad han selv forstår ved retssikkerhed? Er det at man har sikkerhed for at kunne bryde loven og forhindre politiets arbejde uden konsekvenser? Er det at politiet ikke må bruge deres magtbeføjelser under nogen omstændigheder? Jeg håber inderligt at de danske vælgere vil give denne klaphat et mistillidsvotum der basker ved næste folketingsvalg.
Jeg skal være en af de første til at indrømme at jeg ikke er fuldt ud klar over hvad der foregår i Iran, hvorvidt modstanderne af valgsejren til Ahmadinejad er tilhængere af demokrati og andre vestlige værdier, eller de blot er en anden islamisk fløj der hellere vil være kalif istedet for kaliffen. Faktisk ved jeg ret lidt om hvad der foregår, dels på grund af den omfattende nyhedsblokade som styret har indført, dels på grund af at det er svært at verificere de rapporter der er sluppet ud fra demonstranterne via facebook og twitter og endeligt da en sådan konflikt altid vil omhylle sig i et slør af propaganda på begge sider der ikke har bund i virkeligheden, men udelukkende har til hensigt at skaffe sig goodwill fra omverdenen.
Men selv når man tager ovenstående i betragtning er der visse fakta som kan fastslås med ret stor sikkerhed:
- Der hersker stor tvivl om hvorvidt udfaldet af valget var retfærdigt, og det er ubestrideligt at der er foregået valgsvindel, eneste stridspunkt er i hvor stor grad.
- Det er ubestrideligt at styret i Teheran har reageret med overdreven voldsomhed mod demonstranterne, som synes at have demonstreret fredeligt og ubevæbnet.
- Det er svært at forestille sig et andet styre i Iran der skulle være værre for omverdenen end det nuværende.
Set i dette lys er der al mulig grund til at støtte Irans demonstranter i deres ret til at forsamles og anvende deres ytringsfrihed, uanset deres endemål og politiske overbevisning – uanset om de er ravende islamister, stalinister, eller demokratisk indstillede. Det burde være enhver befolknings ret at forsamles og ytre deres mening om det siddende styre, ligesom det bør være enhver befolknings ret at vælge det styre og den styreform de finder passende for deres land. Der er naturligvis visse styrer og styreformer som omverdenen må tage afstand til og bekæmpe i det tilfælde at de udvikler sig til en trussel mod dem – hvilket netop er tilfældet (eller burde være det) med det nuværende styre i Iran. Men før vi har set et andet styre og deres intentioner, bør vil afholde os fra at støtte det nuværende styre ved at diskreditere et eventuelt alternativ, uden reelt at vide hvad dette alternativ står for.
Der er naturligvis en del der blåøjet har støttet demonstranterne, udfra den tanke at enhver der er imod det nuværende styre, måtte være støtter af demokrati, ytringsfrihed og andre vestlige idéer, dette er naturligvis ikke tilfældet. Noget tyder på at der er elementer blandt demonstranterne der støtter sådanne idealer, men om disse ville vinde selvom det nuværende styre kollapsede, er yderst tvivlsomt, det mest sandsynlige ville være at en anden fløj af islamister ville vinde og det ville være – “Meet the new boss, same as the old one!” – mere eller mindre. På den anden side skal man ikke på forhånd afskrive et mirakel, uanset at chancen er lille, for at der kunne komme et nyt styre til som ville arbejde for forbedringer for Irans befolkning og Irans relationer til omverdenen.
En af de Dark Horses der er i den iranske situation, er den opblomstring der har været omkring den Persiske kulturarv og Zoroastrismen har været i fremmarch i Iran i de sidste årtier, selvom styret har forsøgt at holde denne bevægelse nede. Og netop med den persiske kulturarv er Iran noget særligt indenfor de islamiske lande, idet det er det eneste islamiske land hvor det ikke er lykkedes at undertvinge eller udrydde den før-islamiske kulturbevisthed. Dertil kommer at mange persere anser islam som et fremmedelement, indført af arabiske overherrer og deres besættelsestropper. Så det er ikke fordi der er er mangel på oppositionsgrupper i Iran, der er faktisk mange at vælge mellem. Spørgsmålet er om det nuværende styre har evnen til at holde alle disse udenfor indflydelse (som hidtil) og samtidig beholde sin legitimitet, eller i modsat fald om oppositionen har magten og styrken til at bryde igennem og tage magten fra det nuværende styre, og i givet fald hvilken del af oppositionen?
Ifølge siden fritiran.dk bliver der afholdt følgende nye demonstrationer til støtte for det iranske folk:
Støttedemonstration – Torsdag d. 25. juni fra 19.30 på Kgs. Nytorv:
Støt ytringsfriheden i Iran – Fordøm volden! Medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, redaktører, menneskerettigheds-organisationer får ordet, og der bliver sunget sange.
Støttekoncert – Søndag d. 28. juni om eftermiddagen/aftenen i København.
Mere info følger. Sted: Rådhuspladsen/Fælledparken.
Her til aften kl. 19 på Københavns Rådhusplads samledes 1000-1200 mennesker til en afdæmpet demonstration mod mullah-styret i Iran og i sorg over de ofre der har været blandt civilbefolkningen i Iran i de sidste par dage.
Selve demonstrationen var lavmælt, bortset fra enkelte råb om død over Kharmeni og mullaerne, men ellers var det stemningsfuldt med fællessang, sympati og medfølelse med hvad irans befolkning må lide med i deres kamp for frihed og demokrati. Og uanset hvad er dette ikke længere en kamp mellem forskellige marionetter for Vogternes Råd, men et folkeligt oprør mod selve det religiøse styre og en kamp for demokrati.
Jeg vil lade nogle af de billeder jeg tog under demonstrationen tale for dem selv…
Se også Snaphanen “What About Neda?” og Trykkefrihedsselskabets reportage “Sms revolutionen når Rådhuspladsen af Lars Hedegaard og Farshad Kholgi.
Og endelig ikke at forglemme Fritiran.dk – den officielle informationsside fra arrangørerne.
Unge autonome gjorde igen hvad de er bedst til – hærværk, vandalisme, gadeoptøjer og generelt had mod andre folks ejendom. Dette er der vel ikke så meget nyt i, de autonome gør hvad de gør bedst, hvad der derimod er værd at skrive om er at deres såkaldte “demo” eller “festival” Undoing the city, har væres proklameret siden 6. maj på den venstreorienterede portal modkraft.dk, og at politiet selvom de var mødt op ikke så sig istand til at stoppe vandaliseringen af kvarteret omkring Hyskenstræde i Indre By.
Dette har nu fået visse politikere til at foreslå a PET giver ordenspolitiet en hjælpende hånd, således at de ikke igen skal blive taget med bukserne nede om knæene…
Så er det man bliver lettere paf, hvis ikke PET allerede holder godt øje med hvad der foregår blandt ekstremister og voldsbøller, inkl. den extreme venstrefløj og de autonome miljøer, hvad pokker laver PET så, sidder de og skriver politisk korrekte sproglige vejledninger til politikerne og ser genudsendelser af livvagterne, eller hvad?
For pokker, grunden til at vi har PET er at der findes radikale elementer i samfundet, og disse lader sig ikke pacificere af om vi taler pænt til dem eller stryger dem med hårene, de skal holdes i kort snor, og når der er optræk til ballade, skal dette uophørligt stoppes! Kræver dette flere resourcer må politiet, PET mf. gøre politikerne opmærksom på dette.
En situation som denne, må simpelthen ikke foregå, og for hver gang en sådan situation forekommer forsvinder yderligere en del af tilliden som befolkningen må have til ordensmagten og staten iøvrigt hvis ordensmagten skal have lov til at opretholde deres voldsmonopol. Så hvis der ikke meget snart kommer styr på ordensmagten kan denne godt gå hen at kollapse som Peter Ipsen formand for politiforbundet fornyligt advarede om – resultatet af et sådant kollaps er der vist ikke mange der ser frem til, derfor må der for alvor komme styr på sagerne indenfor politiet!
Efter at det stærkt venstreorienterede modkraft har offentliggjort en video der efter deres undertekstning angiver at en betjent i forbindelse med anholdelse af en dansk-palestinænser, skulle have brugt udtrykket “perker” om omtalte person. Dette bestrides af betjenten selv og politiets ledelse, der mener at der bruges ordet “perle”, der skulle være en speciel politislang med betydningen knægt eller lign. Herefter er der kommet gang i fortolkningerne og lydeksperter er indkaldt, og nu hævdes det at der blev anvendt ordet “perk”…
Der er dog sagen ret ligegyldigt hvilket ord der blev brugt, sagen bør være at politiet opfører sig ordentligt og korrekt, hvilket ikke er sket i dette tilfælde. Da betjenten ikke bør anvende nogle af de ord som er fremkommet som en del af korrekt tiltaleform, og betjenten bør mindes om dette, for at undgå at det forekommer igen.
Om der skal være yderligere efterspil for den omtalte betjent, må bero på en udredning af dels hvad der blev sagt og hvad intentionerne med det sagte har været. Og det er i første omgang en sag for politiet, ikke en læserafstemning i Politiken eller en lynch-flok fra DR eller lignende…
Men når alt kommer til alt, synes dette mere at være endnu en brik i spillet om at stække samfundets modstandskraft således at venstrefløjen og islamisterne kan overtage magten i gaderne (se hvordan britiske politibetjente allerede er blevet afrettet — som skrækeksempel på hvad nedbrydelsen af respekten for ordensmagten kan afstedkomme).
|
|