Bloganmeldelse…
Det er desværre sjældent at jeg falder over blogs på diverse mediers multi-blog universer, med mindre jeg bliver gjort eksplicit opmærksom på eksistensen af disse blogs. Ikke fordi jeg har noget imod dem, men snarere fordi det er svært at navigere rundt i disse blogs og finde de gode blogs. Jeg vil tro at dette skyldes dårlig eksponering af disse blogs i søgemaskiner i forhold til multi-blogs under Blogger (blogspot.com) eller WordPress (wordpress.com) og det faktum at det er sværere at huske de URL’er som disse blogs tildeles.
Nå men til sagen… Mine foretrukne blogs er de politiske og samfundsdebatterende blogs, og helst blogs hvor der argumenteres sagligt og rationelt, istedet for at lade debatten styre af følelser og andre irrationelle elementer, såsom mudderkastning og dæmonisering af modstanderne. Ikke at man skal holde sig tilbage fra at være uenige eller for den sags skyld være hård og kontant i sin afregning – men man behøver ikke at finde sprogets værste og mest vulgære gloser frem for at give sin mening til kende, faktisk forfladiger dette oftest ens argument så meget at læseren oftest blot ryster på hovedet og skynder sig videre til en anden blog eller webside.
Jeg er nu stødt på en yderst informativ, rationel og meget velskrevet blog ved navn Socialisme og Dimmikrati, som er skrevet under pseudonymet literally – Denne blog tager vigtige emner i kultur- og værdikampen op, med hovedvægt på den skadelige indflydelse som venstrefløjen har haft på samfundet og den gradvise islamisering af samfundet (der allerede er svækket af venstrefløjens samfundsundergravende virksomhed).
Jeg kan kun anbefale at man kigger forbi denne blog og læser den regelmæssigt, jeg har pt. fulgt med i bloggen i de sidste to uger og er blevet imponeret over den høje standard og indsigt som bloggens redaktør er i besiddelse af. Især dagens indlæg Den gode stat og det nye menneske burde være pligtlæsning for alle… Hop straks over på Literallys blog og læs hele artiklen, og bookmark hans blog således at du nemt kan finde tilbage til denne.
Jeg skrev ved en tidligere lejlighed følgende i mandens kommentatorspor:
Endnu et desperat forsøg på at lede opmærksomheden fra Islam over på venstrefløjen. Endnu et desperat forsøg på at reducere Islam til en kølle man kan slå andre oven i hovedet med. For hvorfor kritisere Islam, når man kan føre fløjkrig istedet?
Jeg fik aldrig svar.
Se ham også her: http://literally.smartlog.dk/venstrefl-jens-tavshed-omkring-islamisk-fundamentalisme-post159374#comments
På den blog kan du kommentere, og du støtter ikke et kommercielt foretagende som TV2.
William, såvidt jeg læser Literally mener han at det samfundet er truet af to modstandere, socialisme og islam, som ovenikøbet på lange stræk opfører sig som allierede i kampen mod det eksisterende samfund. Og at det i denne sammenhæng er socialismen der er den største trussel, uden den samfundsnedbrydning som i årtier har fundet sted i socialismens navn, ville islam aldrig have udgjort en trussel. En opfattelse som jeg er helt enig i.
Islam er kun en trussel mod de vestlige samfund fordi socialismen allerede har svækket samfundets immunsystem i en sådan grad et vi er blevet sårbare overfor en inferiør og pervers ideologi, der aldrig ville have udgjort et problem uden den stadig pågående samfundsnedbrydning fra venstrefløjen.
At blot bekæmpe islam og frede socialismen/venstrefløjen er udelukkende symptombehandling.
PS. Tak for linket til en mere fornuftig blogtype (jeg hader alle disse mange steder hvor man skal registrere sig for at efterlade en kommentar).
Jeg har lavet en lille EU-valg 2009 Facebook-applikation med et prøvevalg så man kan se hvilke kandidat der ligger en nærmest. Ikke alle 101 kandidater har endnu svaret. Husk at stemme. Det er vigtigere end som så.
http://apps.facebook.com/europavalg/