Et par observationer en søndag formiddag…
Det sker til tider at man forbløffes når man surfer rundt i nyheder og blogland, for at se hvad der rører sig, oftest er det dog ganske forudsigeligt hvad man støder ind i undervejs, men denne søndag formiddag skulle vise sig at være anderledes, der var op til flere indlæg forskellige steder der overraskede, lad mig bringe et par af disse (for mig) overraskende historier…
Lene Espersen Konservative skal være det nye SF
Belært af Anders Fogh Rasmussens “geniale” (eller ihvertfald successrige) skaktræk om at lade Venstre omdanne sig til bedre socialdemokrater end Socialdemokratiet, ophøje Ole Stavads skattepolitik til politisk hjørnesten for en borgerlig regering, og totalt rense det politiske spektrum til højre for midten for reelt indhold, har Lene Espersen indset at Konservative må gøre det samme hvis de skal have fremgang efter næste valg. Nu ville det jo være ufint hvis de konservative ville begynde at konkurrere med Venstre om hvem der kan være mere socialdemokratiske end socialdemokratiet, men så ligger det jo ligefor at ville være bedre folkesocialister end Socialistisk Folkeparti, og dermed prøve at eliminere den fremadstormende bannerfører Villy Søvndahl. Så nu skal de konservative til at tænke mindre på skattelettelser og mere på velfærdssystemet og især til at tilgodese de offentlige ansatte og deres interesser. Med alle de nye offentlige ansatte den “borgerlige” regering har præsteret, må dette blive en vindersag… eller?
Reformisterne: Intet personligt ansvar
Pseudo-partiet Reformisterne der fører bloggen De Højreorienterede Svin, som er ret provokatorisk, men som ofte rammer ned på ømfindige steder i den ellers ret venstreorienterede debat der finder sted mange andre steder, har tilsyneladende fundet ud af at de venstreorienterede havde ret i at det altsammen er samfundets skyld! I et blogindlæg omkring de autonomes udskejelser i Hyskenstræde fastslår de at det er alle andres skyld end de autonomes at det gik så galt. Vi kan sagtens blive enige om at der har været fejl også store fejl fra samfundets, politikernes, forældres og politiets side i denne sag, men at fuldstændigt undlade at give de autonome der stod bag urolighederne et ansvar for hvad de begik er dog for stupidt, selv for et højreorienteret svin!
*** Opdatering ***
Jeg ved ikke om reformisterne har været forbi men de har ihvertfald, nu utvetydigt gjort klart at det er naturligvis er voldsbøllerne der er de hovedansvarlige.
Raapil: Jeg aner intet om Islam, derfor støtter jeg dem
Bloggeren Raapil, erkender i et ret hudløst ærligt blogindlæg at hans viden om Islam er yderst begrænset, og at hans støtte for Islam og tagen denne “religion” i forsvar udelukkende baserer sig på følelser og opfattelsen af at alle religioner er et fedt og hører til i privatsfæren. Samtidigt plæderer han at hvis man lader være med at provokere dem falder islams tilhængere til ro og vi kan således leve i fred og fordragelighed. Dette er en typisk reaktion fra personer der ikke har brugt tid på at sætte sig ind i sagerne, og retfærdigvis skal det siges at Raapil dermed tilhører flertallet af befolkningen, og han og andre dagligt støttes af diverse andre uvidende meningsdannere, samt dem der aktivt har en interesse i at holde disse myter i omløb.
Islam skiller sig netop ud ved ikke blot at være en religion, men ved at være et fuldstændigt system for hvorledes de troende skal gebærde sig igennem livet – en religion, en filosofi, en ideologi, et politisk system samt et retssystem altsammen i en samlet pakke, som man som troende må tage til sig 100% eller være ikke-troende, der er ikke nogen mellemvej (jfr. bla. Abdul Wahid-Pedersens udtalelser ifm steningssagen).
At Raapil ikke kender til systemet Islam, er beklageligt, men at han bruger denne uvidenhed til at retfærdiggøre dette vederstyggelige system og tror at det er ligeså føjeligt som kristendommen og lader sig pacificere hvis man blot undlader at vække vreden og intolerancen i dette system, er man bundnaiv og en nyttig idiot. Når hr. Raapil opdager at Islam er mere end en religion, faktisk er mere en ideologi end en religion, kan det være at man kan føre en fornuftig dialog med ham. Han kunne dog komme et langt stykke af vejen ved at læse sig eget indlæg og erstatte alle forekomster af Islam med “Kommunisme” eller “Nazisme” eller andre vederstyggelige ideologier og se om han stadig ville forsvare disse ideologier på samme måde.