Krigen i Gaza skiller fårene fra bukkene…
Efter mest af alt at have været observatør på den yderste sidelinie i denne konflikt, og mestendels blot fulgt med i hvad andre har skrevet og ment i denne sammenhæng, da de har gjort det langt bedre end jeg selv ville have kunnet gjort. Er der en ting der er blevet gjort ret klart, og det er at hver gang der er er en konflikt hvori muslimer er en part i konflikten, det være sig enten den nuværende krig mellem Hamas og Israel, eller for den sags skyld Muhammed konflikten her i Danmark for nogle år siden — I sådanne konflikter ser vi at parterne polariseres og maskerne falder, mest af alt på den muslimske side, hvor vi ser at dem der tidligere har stået for en “moderat” kurs, trækker væk fra denne og deltager helt åbenlyst på den muslimske side…
Væk er integrationen og lysten til at være en del af det samfund man befinder sig i, og sympatien stilles helt over på den mslimske side. Det er set for et par muslimske bloggere og ligeledes for samfundsdebatører (jfr. Gaza har gjort mig radikal).
Det samme gør sig naturligvis også på den modsatte side, dog i mindre grad, men tendensen er klar – hvis man befinder sig midt på vejen, bliver man kørt over – hvorfor man må tage stilling for eller imod. Jeg skal være den sidste til at beklage dette, dels er det langt nemmere at forholde sig til hinanden når man ved hvor hverisær står, og det “tvinger” folk til at tage stilling, hvilket naturligvis har nogle omkostninger uanset hvilket valg man foretager. På den måde kan man ikke længere gemme sig bag de andre eller i mængden, men er nødt til at bekende kulør, hvilket er en sund ting.
Der har alt for længe været en tendens til at – nu sætter vi os ned og snakker om tingene, og så løser det hele sig nok. Dette kan virke når man har et grundlæggende fælles udgangspunkt og har en gensidig respekt for hinanden, men når dette mangler, er der kun konflikten tilbage – dialog er ikke længere en praktisk måde at løse uoverensstemmelserne, disse må løses på anden vis.
Når dialog ikke kan ændre situationen, må konflikten naturligvis træde i stedet, alternativet er en accept af en uacceptabel situation og i sidste ende en total overgivelse. Det er i det lys man skal se den nuværende konflikt. Israel kan ikke længere acceptere status quo, med utallige raketangreb fra Hamas’ side og Hamas har fremprovokeret denne situation for at vinde en PR sejr over Israel modelleret over samme skabelon som blev anvendt af Hizbollah i 2006.
Kun gennem konflikt kan den nuværende situation ændres, en bibevarelse af status quo, vil kun føre til mere af det samme og en utålelig situation for Israel. En våbenhvile nu vil kun sikre at der fortsat vil regne ned med raketter over Israel, hvilket ingen stat kan sidde overhørig. Derfor er der kun en ting for Israel at gøre og det er at nedkæmpe Hamas militært.
Hvis man læser Israels historie, finder man ud af, at det britiske mandat i Mellemøsten, som bestod af områderne, som nu hedder Jordan og Israel (som siden har afskrevet dele af mandatet for at få fred med naboerne), fra begyndelsen er blevet voldsomt militært angreber af deres arabiske (“palæstinenser” er en sprogkonstruktion, som skal retfærdiggøre arabernes propaganda) naboer.
De arabere, som bor i Israel, har fulde bogerrretigheder og er repræsenteret i Knesset, og de ville hellere brække en arm på langs end forlade det Israel, som giver dem borgerlige rettigheder, som de aldrig kunne have drømt om i et såkaldt “palæstinensisk” område, hvor lederne med Lars Hedegaards udtyk er rasende 24 timer i døgnet, da det er det, de lever af.
Situationen er selvfølgelig ikke optimaal, men der er ingen tvivl om, at Israel har Folkeretten og Genevekonventionerne bag sig, hvilket man ikke kan sige om Hamas, som decideret PRALER af at bruge kvinder og børn som levende skjolde, for derefter at vise billeder af de ofre, de selv har skabt, for at finde sympati hos naive europæere, som desværre er rigt repræsenteret i EU (og UNHCR).
Jeg må give dig ret i det med bukkene og fårene.
De to eneste Islamiske blogge jeg læser så nogenlunde regelmæssigt er Gülay Kockbay og Helen Latifi. De er forholdsvis hardcore muslimer, men dog ikke værre, end de kunne læses og debatteres med. Denne konflikt har imidlertid fået enhver sans for proportioner til at fordampe hos dem. Alt er bare massakrer og uskyldige dødsofre og Israels morderiske SS-Sonderkommandoer.
Det hele er blevet fuldkommen sort/hvidt hos d’damer. Måske en meget god indikator på, hvordan mange muslimer i virkeligheden tænker inderst inde.
Ja ingen tvivl om at maskerne er faldet og de er faldet så kraftig at det nu er blevet så sort og hvidt at der ikke er en vej tilbage, sådan tror jeg at det vil vedblive at være, musliman har i lang tid gjort det klart men nu er den oppe hvor at masker falder for altid, det samme må siges om venstrefløjen, den er en brutal fare for et civiliseret samfund.
@Anna Lyttiger, det er selvevident hvis man læser Genevekonventionerne samt FN’s charter (især artikel 51 om selvforsvar) at Israel følger “folkeretten” og Genevekonventionerne. Men selv om dette ikke skulle være tilfældet, ville staten Israel ikke kunne handle på anden måde hvis den stadig ville opretholde en legitimitet overfor sin egen befolkning, da enhver stats primære opgave er at beskytte sin befolkning fra farer og fjender både eksterne og interne. Af samme årsag har Hamas som statsledere mistet deres egen legitimitet, da de netop ikke sørger for at beskytte deres egen civilbefolkning, men gemmer sig bag dem.
@Mikael, Jeg har lagt mæke til de to omtalte blogs og andre, hvor konflikten har haft den egenskab at rive facaden og få de ægte følelser frem, væk er taqyiya, kitman, takfir og lignende og tilgengæld er det helt klart hvor deres troskab nu ligger.
@Per N, det gode ved denne situation er at det bliver mere besværligt for den traditionelle presse og meningsdannerne at undertrykke disse meninger og loyaliteter, når de nu træder helt åbenlyst frem. Hvilket forhåbenligt vil føre til at vi kan få en reel diskution om problemerne frem i dagens lys, ikke kun for de få der allerede er klar over hvordan landet ligger, men også for en bredere del af befolkningen. Det bliver ihvertfald meget sværere for multikulturalister og “gutmenchen” at feje sådanne helt åbentlyse tilkendegivelser ind under gulvtæppet.
Zonka: Så er det jo igen igen at jeg står måbende overfor mediernes Israel-hetz. Denne hetz kan kun forklares med, at journalister
1: ikke kan læse indenad,
2: Er blevet hjernevasket af deres ræverøde lærere på Journalisthøjskolen
3: Er masochister, oikofober eller lignende
4: At de bevidst taler mod bedre vidende, måske på grund af et suicidalinstinkt, som minder om Stockholm-syndrom
eller
5: Fordi de er klar over, at de bliver berufsverbotet, hvis de formaster sig til at skrive sandheden.
@Anna Lyttiger, Ja, jeg tror nu det er en cocktail af de ovenstående, tilsat en god del “gruppetænkning”… Det er ikke nemt at skille sig ud, især når man ved at skille sig ud hurtigt risikerer at blive stemplet som “ikke stuerene”, “racister”, “Zionazister”, etc. etc. ad nauseam…
Nej Zonka, med det medie billed der forsat er idag, går der lang tid, måske aldrig, jeg vil æde min hat på at selv en stor bombe i KBH. kun vil skabe opstand i 2 til 4 uger, derefter vil den almindelige, lad os se, nu må vi gå i dialog.
Altså når jer ser Holland-UK.-Sverie-Belgien, så er der ikke nogen chancer får at det bliver bedre her i landet.
Måske jeg er lidt sortserer, men jeg tror det ikke, vi er ikke kun oppe imod det politiske styre her, men også EU. FN.
For 10-20 år siden forudsagde jeg, at når terroristerne begynder at bombe sagesløse, danske civile, skal apologeterne nok sørge for, at bombe-kasterne er nogle forfulgte stakler, og at bomberne er vor egen skyld.
Det ser ud til, at min forudsigelse igen går i opfyldelse.
Jeg har spekuleret på at lave en religion selv, Muslamismen, med den hellige bog Varanen og tilbedelse af fjerkræ. Når nu Monrad og Islund ikke ville.
@Per N, nu er det jo ikke en eksakt videnskab i spå om fremtiden, men hvis man kigger tilbage på tidligere tider der har sammenlignelige træk, viser det sig ofte at man kan skubbe problemet foran sig i lang tid, men på et tidspunkt er det ikke længere muligt og derefter ændrer ting sig meget hurtigt. Det positive ved situationen her i Danmark er at der er en voksende forståelse fra neden. Mange (hvis ikke de fleste) ved at det står galt til og at de ikke kan stole på medierne, men mange ved desværre heller ikke hvad de selv skal gøre for at forbedre situationen — så vi har en trykkoger situation hvor sikkerhedsventilen er fjernet. Det kan gå godt et stykke tid, men så eksploderer lortet… Jo før dette sker jo mindre vil skaderne ved denne eksplosion være, så vi kan håbe på at det sker tidligere snarere end senere.
En anden mulighed er at en af de andre europæiske trykkogere, den svenske, hollandske eller britiske eksploderer før vores, da de allerede har langt højere tryk… Og dette vil være med til at få fjernet vores trykkoger fra kogepladen (eller rettere få fjernet eller slukket kogepladen).
@Anna Lyttiger, Ja det er en skæg tanke, men den vil ikke virke med mindre du kan få 4 gazillioner voldsparate individer til at støtte Muslamismen og sørge for at dens foreskrifter bliver respekteret — og i processen vil Muslamismen jo blot erstatte et problem med et andet problem af samme kaliber!