Opbrud i Dansk Politik…

Efter at tendensen i mange år har været stadig færre partier i folketinget og at de repræsenterede partier stort set alle sammen er klumpet sammen på den forkætrede midterbane, kæmpende om de samme vælgere og samtidig stort set alle sammen iført sig det samme partiprogram – Således at folketingets formand Thor Pedersen fornyligt udtalte at han stort set ikke kunne kende forskel på udtalelser fra politikere, uanset hvilke partier de kom fra!

Når det er kommet dertil er pluralismen i det danske folkestyre stort set forsvundet, og derfor er det et sundhedstegn at der i de sidste par år er kommet en opbrudstendens, hvor nye partier opstår og nye muligheder og meninger kommer til. Desværre har det indtil videre kun været nye partier der er dannet af udbrydere fra de eksisterende partier, og derfor er mangfoldigheden i disse partier også noget hæmmet af disse udbryderes grundlæggende politiske ståsted og politiske fortid.

Men det ændrer ikke grundideen i at det basalt set er positivt at de “gamle” partier udfordres og der kommer nye spillere på banen. Dog er det lidt beskæmmende at disse nye partier stort set alle har prøvet at placere sig på midten af dansk politik, et felt som om noget er totalt overrendt af alle de andre. Dette er muligvis ved at ændre sig, nu hvor Liberal Alliance er ved at placere sig som er økonomisk liberalt parti, men om dette parti har en fremtid er svært at sige, da de har dummet sig enormt gennem deres levetid og har været ude af stand til at definere en sammenhængende politik. Hvis Liberal Alliance skal have en fremtid er det nok deres absolut sidste chance nu hvor Naser Khader har forladt (eller blevet gået) af partiet. Endnu et parti er ved at se dagens lys – Borgerligt Centrum, dannet af udbryderen Simon Emil Ammitzbøll, tidligere Radikale Venstre. Igen et parti der bejler til midten af dansk politik, med et stænk af borgerlige liberale værdier, men dog stadig med en overvældende ballast af radikal ideologisk ballast, især i den politisk korrekte ende.

I det hele taget er det pudsigt at se at de sidste par partier der er stiftet er stiftet af udbrydere af Det Radikale Venstre, dog med deltagelse af udbrydere fra andre partier, men de er af vane klumpet sammen på midten, og adskiller sig kun lidt fra de allerede eksisterende partier med undtagelse af enkelte programpunkter. Men det synes dog også som om at jo længere disse partier har eksisteret, jo mere begynder de at flytte sig væk fra denne midterposition og ud i det tomrum som er efterladt af de gamle partier, jfr. Liberal Alliance, der er ved at positionere sig på hvad der i gamle dage ville være Venstres naturlige resortområde.

I det hele taget vil jeg gerne hilse denne udvikling velkommen, og med ønsket om at der også vil være andre nye partier der vil gøre deres entré på den politiske scene, gerne væk fra den forkætrede midterbane, og ud i de forsømte områder i dansk politik, såsom et egentligt konservativt parti, da det nuværende Konservative Folkeparti på mange områder er blevet en bastard mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Der er et par tiltag igang på denne fløj, men om de bliver til noget er svært at sige, f.eks. vil det nok være svært at se Reformisterne have de store chancer, med deres meget provokerende stil, der nok vil skræmme en del potentielle vælgere væk.

Der er også andre der bejler til at kunne danne et opstillingsberettiget parti, f.eks. SIAD (Stop Islamiseringen Af Danmark), men denne forening vil nok have endnu større problemer med at danne et levedygtigt parti, da medlemmerne af denne forening stort set kun har et tilfælles, nemlig modstanden mod islamiseringen af samfundet, og uanset hvor vigtigt man mener at denne sag er, er den ikke stor nok til at holde et parti sammen, det vil uværgeligt blive splittet i alle andre sager, og vil derfor ikke blive set som troværdigt som et helt parti. Deres force ligger nok nærmere i at være en lobby eller NGO lignende interesseorganisation.

Under alle omstændigheder, er det ret interessant at der er en bevægelse igang væk fra de etablerede partier, der stort set alle er fastlåst i deres respektive og selvvalgte roller, samt at der er ved at blive en større pluralisme i folkestyret, omend ikke i den store grad endnu, men alting starter som regel i det små.

---